Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist søges til bred vifte af juridiske opgaver

Har du lyst til at arbejde med juridisk sagsbehandling inden for det videregående uddannelsesområde samt forskningsområdet? Har du mod på en bred opgaveportefølje inden for mange forskellige juridiske discipliner? Så har vi måske et spændende vikariat til dig på 15 måneder.  
 
Vi skaber fundamentet for fremtiden  
Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.  
 
Om stillingen  
Din hverdag som jurist i det juridiske kontor i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil bestå af en bred vifte af juridiske opgaver vedrørende de videregående uddannelsesinstitutioners personalejuridiske forhold, de institutionsjuridiske rammer og uddannelsesstøtte. De videregående uddannelsesinstitutioner er universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt kunstneriske- og maritime uddannelsesinstitutioner. Vi arbejder derudover med opgaver inden for statsstøtteret, udbudsret og kontraktforhold bl.a. i relation til forskningsfonde, innovationsmiljøer m.fl. Vi rådgiver vores kolleger i styrelsen og på uddannelsesinstitutionerne om institutionsjuridiske spørgsmål. Desuden rådgiver vi uddannelsesinstitutioner om personalejuridiske spørgsmål, og er i den sammenhæng bindeled mellem uddannelsesinstitutionerne og Moderniseringsstyrelsen.  
 
Stillingen vil indeholde mange forskellige opgaver inden for kontorets brede arbejdsområde. Vi søger derfor en kollega, der er indstillet på at arbejde inden for mange forskellige juridiske discipliner.  
 
Løsningen af de juridiske opgaver sker i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i kontoret og kolleger i styrelsen, Styrelsen for Forskning og Uddannelse samt Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.  
 
Er du vores nye kollega?  
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur og det er en fordel, hvis du har erfaring med klage- og tilsynssager. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.  
 
Vi forestiller os, at du har:  
- mod på en hverdag i et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt  
- gode analytiske evner  
- gode skriftlige kompetencer  
- god mundtlig fremstillingsevne  
- gode evner til at arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og i tæt samarbejde med andre.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Bente Olsen på e-mail bo@ufm.dk eller telefonnummer 7231 8855 eller chefkonsulent Marianne Gjevert Petersen på e-mail mgp@ufm.dk eller telefonnummer 7231 7972.  
 
Søg stillingen  
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning, CV, eksamensbevis m.v., skal være uploadet senest mandag den 12. februar 2017 kl. 12.00.  
 
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 7 og anden samtalerunde afholdes i uge 8. Ved første samtale kan en faglig test forekomme, og mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.  
 
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.
 
Om Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte  
I Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har vi ansvaret for dialog, rådgivning og tilsyn med de institutioner, der ligger under ministeriet. Derudover har vi blandt andet ansvaret for Statens Uddannelsesstøtte, udbetaling af tilskud og bevillinger til institutioner og forskere samt udvikling og drift af studieadministrative it-systemer. Vi arbejder tæt sammen med resten af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og vi bringer vores viden og indsigt i anvendelse i forhold til politikudvikling, analyser, og ministerbetjening. Et godt samarbejde internt og eksternt er afgørende for, at vi løbende kan udvikle området og skabe de bedste rammer for videregående uddannelser, forskning og innovation i Danmark. Vores mål er at levere rådgivning og service af høj kvalitet samt at skabe værdi ved at løse vores opgaver effektivt og i dialog med de relevante aktører.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her