Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til Ældre- og Handicapforvaltningen - Barselsvikariat

Til Ældre- og Handicapforvaltningen, Myndighedssekretariatet, søger vi en jurist (cand. jur.) med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juni 2018. Stillingen er et barselsvikariat. 

Kort om stillingen
Vi tilbyder en juridisk fagkonsulentstilling inden for Ældre- og Handicapområdet (voksne) med
mange alsidige opgaver. Du vil skulle løse juridiske opgaver i relation til hele Ældre- og Handicapforvaltningens arbejdsområde, men primært med fokus på handicapområdet. En af dine primære opgaver vil være juridisk rådgivning til medarbejdere, ledere og chefer. Du vil komme til at indgå i et juridisk miljø på en arbejdsplads, hvor frihed, faglighed og godt arbejdsklima prioriteres højt.
 
Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet jurist (cand. jur.) gerne med arbejdserfaring som jurist
  • Har særlig interesse for forvaltningsretten og også gerne socialretten
  • Har en løsningsorienteret tilgang og er i stand til at vejlede chefer, ledere og medarbejdere på en uhøjtidelig og kompetent måde
  • Er i stand til at fordybe dig i juraen, men også er i stand til at levere rådgivning her-og-nu
  • Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt - og gerne har erfaring med at undervise/formidle
  • Har stærke samarbejdsevner, er serviceminded og altid følger egne opgaver til dørs
  • Er en god kollega både fagligt og socialt, der gerne vil bidrage til sekretariatets gode arbejdsklima.
Hvad kan vi tilbyde dig:
  • Et juridisk miljø
  • Stor kontaktflade i hele Ældre- og Handicapforvaltningen
  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Gode og dygtige kollegaer med en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • En fleksibel arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv
Arbejdspladsen
Du bliver en del af Myndighedssekretariatet, hvor vi er i alt 14 ansatte.
 
Vi er en stabsfunktion med stærke kompetencer inden for jura, økonomi, projektledelse og administration. Vi understøtter Myndighedsafdelingen og Forvaltningsledelsen med juridisk bistand, klagesagsbehandling, ledelsesinformation, beslutningsoplæg og koordinering af tværgående udviklings- og implementeringsopgaver. Vores opgave er tit, at løse det uløselige!
 
Myndighedssekretariatet har adresse på Storemosevej 19, 9310 Vodskov.
 
Tiltrædelse og ansættelsesperiode.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid, og forventes tiltrådt hurtigst muligt og senest 1. juni 2018. Stillingen er med udløb med udgangen af december 2018, evt. med mulighed for forlængelse. Du vil have reference til Sekretariatschefen i Myndighedssekretariatet.

Løn og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomstvilkår mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.
 
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Ældre- og Handicapforvaltningen på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 25. april 2018.
 
Ønskes yderligere information er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lone Boelt Møller på tlf. 9931 5421, jurist Jytte Terkildsen på tlf. 9931 5159 eller jurist Sanne Vestergaard på tlf. 9931 5495.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

 
 
 
 





 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her