Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune søger en jurist til teamet i Juridisk Service, hvor vi yder juridisk rådgivning til kommunalbestyrelse, borgmester, direktion, regionskommunens centre, m.fl. Derudover yder vi sekretariatsbetjening af huslejenævn, beboerklagenævn og hegnssyn.

Kunne du tænke dig et job, hvor du har opgaver, der spænder bredt inden for såvel offentligretlige som privatretlige emner, hvor du arbejder i et spændende, tværfagligt miljø med nær kontakt til kommunens øverste ledelse?

Juridisk Service yder juridisk rådgivning til politikere og direktion og løser opgaver bredt inden for kommunal- og forvaltningsret. Juridisk Service yder også juridisk bistand i sager, hvor kommunen er part, f.eks. kontrakter om køb og salg af fast ejendom, erhvervs- og boliglejeaftaler, køb af varer og konsulentydelser, entrepriseret m.v. Hertil kommer rådgivning til centre, der varetager driftsopgaver, f.eks. fritids- og kulturområdet, dagpasningsområdet, skole- og ældreområdet og det tekniske område med drift af veje og naturområder. Juridisk Service er også aktiv sparringspartner på kommunens mange myndighedsopgaver, der varetages af vores kolleger i de andre centre og spænder fra beskæftigelses- og børne- og familieområdet til opgaver vedrørende plan, byg, natur og miljø og en række andre spændende og afvekslende opgaver.

Der er mulighed for i samarbejde med teamets øvrige jurister og under hensyntagen til kompetencer og interesser at præge stillingens indhold i den retning, du ønsker, ligesom der er gode muligheder for efteruddannelse.

I forbindelse med opstart får du mulighed for at få en grundig indføring i de kommunale opgaver, herunder muligheden for deltagelse i eksterne kurser.

Du er uddannet jurist, og du kan hurtigt sætte dig ind i nyt stof og danne dig et overblik. Du skal være i stand til at formidle vanskelige emner på en let forståelig måde til kolleger og borgere, mv., som ikke har en juridisk baggrund, idet mange opgaver løses i samarbejde med andre faggrupper. Vores forventning er, at du både kan arbejde selvstændigt med opgaverne og indgå i teamarbejde, hvor det er nødvendigt. Vi ser gerne, at du har erfaring med offentlig forvaltning, men det er ikke noget krav.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Alt efter erfaring kan du blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Vi tilbyder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Ansættelsen er pr. 01-03-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 15-01-2021. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 4.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Marianne Westergaard på 5692 2514 eller 51301479 eller jurist Michael Lodberg på 56921025 eller 21429389.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.