Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til GDPR og digitalisering i Børn & Unge - genopslag

Synes du, at GDPR er spændende? Kan du se potentialet i digitalisering? Og har du mod på at omsætte teori til praksis?
I Børn & Unge arbejder vi mere og mere digitalt. I de processer håndterer vi meget og i nogle tilfælde særdeles følsomt data. Derfor skal vi være sikker på, at vores processer og arbejdsgange efterlever GDPR, og at vores i-sikkerhedssetup lever op til gældende lovgivning.
I-sikkerhedsopgaven er i rivende udvikling, og vi har derfor brug for kompetent håndtering og udvikling af vores procedurer i arbejdet omkring digitalisering, databehandleraftaler, risikovurderinger og andet i-sikkerhedsarbejde.
Den sikkerhedsambition skal gå hånd i hånd med den praksis og hverdag med børnene, som vores 4.000 kollegaer i dagtilbud, på skoleområdet og i familie- og rådgivning står i. Vi skal derfor gøre det enkelt at overholde alle regler og udnytte potentialet i digitalisering, så kollegaerne kan bruge energien på at undervise og udvikle børnene og de unge i Viborg Kommune.
Så kan du oversætte og omsætte GPRD-lovgivningens ord og paragraffer til hensigtsmæssig og driftssikker praksis i Børn & Unge, så er det dig, vi glæder os til at få en ansøgning fra.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • bygge bro mellem GDPR-lovgivningens ord og den daglige praksis i Børn og Unges enheder og tilbud, så forvaltningens flueben ud for ’GDPR-complianant’ bliver større og tydeligere   
  • indgå databehandleraftaler med leverandører af Børn & Unges IT-løsninger
  • understøtte og rådgive Børn & Unges ledelse i forbindelse med udvikling og implementering af nye tiltag på i-sikkerhedsområdet 
  • gennemføre årlig kontrol med Børn & Unges databehandlere
  • gennemføre årlige risikovurderinger for forvaltningens databehandling
    • herunder ligger en opgave i at videreudvikle vores interne procedurer for sårbarheds- og konsekvensanalyser for IT-systemer og processer i Børn & Unge
  • bidrage til, at Viborg Kommune videreudvikler hele organisationens fælles praksis omkring GDPR og I-sikkerhed 
  • kunne være undersøgende på og give ledelsessparring ift. nye IT-systemer og digitaliseringsmuligheder
  • understøtte awareness og kompetenceudvikling om digitalisering og I-sikkerhed bredt i Børn & Unge

Som digitaliserings- og I-sikkerhedskonsulent i Børn & Unge indgår du i et fagligt fællesskab med digitaliseringskonsulenter fra de øvrige fagområder, ligesom du vil komme til at arbejde sammen med vores DPO, samt kolleger fra både IT-afdeling og jurister fra Stabs- og Byrådssekretariatet.  
Du bliver ansat i sekretariatet i Børn & Unge, hvor du vil blive en del af sekretariatets konsulentteam med over 20 dygtige og engagerede kolleger. Der vil være et tæt parløb med vores nuværende digitaliseringskonsulent, som efter din ansættelse delvist overgår til andre arbejdsopgaver. Du får reference til sekretariatschefen.

Om dig:
  • Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur eller at du på anden vis kan dokumentere en solid juridisk erfaring med, eller interesse for, digitalisering og I-sikkerhed evt. fra en lignende stilling.  
  • Du befinder dig godt og sikkert i mellemrummet mellem lovgivning og praksis
  • Du er relationelt stærk, da du kommer til at møde med mange forskellige kollegaer og samarbejdspartnere i forbindelse med kontrol-, vurderings- og sparringsopgaver  
  • Kendskab til Børn & Unge-området vil være en fordel, men en interesse herfor er afgørende. Herudover vil et godt kendskab til offentlighedsloven og forvaltningsret vil være en fordel

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen vil være på 37 timer pr. uge.
 
Ansættelsessted: Viborg Kommune, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Lene Thomsen på tlf. 87 87 10 01 eller til specialkonsulent Rasmus Præst Laursen på tlf.: 41 71 96 30

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Ansøgningsfrist: 14. januar 2021 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes 20. januar 2021. På baggrund af samtalen vil der efter aftale blive indhentet relevant reference fra nuværende og evt. tidligere ansættelser på den kandidat, der indstilles til jobbet.
 
Forud for ansættelse indhenter vi desuden straffe- og børneattest.
 
Du kan læse mere om Viborg Kommunes styringsmodel: ”Sammenhængsmodellen” og Børn & Unges implementering heraf: ”Forskellige i fællesskab”, samt Viborg Kommunes værdier, ledelsesgrundlag og med-aftale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.