Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til Københavns Folkeregister

Københavns Kommunes Folkeregister søger en jurist (vikariat), som brænder for sagsbehandling, og som sammen med lederen og medarbejderne vil være med til at drive Folkeregisteret på en positiv, udviklende og effektiv måde.

Om os
Københavns Folkeregister består af en kontorchef og 31 medarbejdere, der beskæftiger sig med forskelligartede spændende opgaver – registrering af flytninger, personoplysninger, sundhedskort, lægeskift, huslejeattester, slægtsforskning m.v. Herudover varetager Folkeregisteret centrale opgaver i forbindelse med afholdelse af valg.

Kvalifikationskrav
Vi søger en jurist med politisk flair, som har interesse for sagsbehandling. Du har gode formidlingsevner i tale og skrift. Det er en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesretten, samt har en stærk digital profil. Nyuddannede er også velkomne til at søge stillingen. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i

  • juridisk sagsbehandling og håndtering af klagesager
  • behandling af sager vedrørende folkeregistrering mv. – partshøringer, afgørelser mv.
  • betjening af borgere telefonisk og i borgerservicecenteret i Nyropsgade
  • faglig sparring på de forskellige retsområder
  • at sikre kvalitet i igangværende projekter
  • at arbejde med servicekultur og styrket borgerkontakt
  • håndtering af opgaver i forbindelse med afholdelse af valg i Danmark

Stillingen kræver udprægede samarbejdsevner, en stærk kommunikativ forståelse og flair for at arbejde i en politisk organisation. Du skal kunne arbejde selvstændigt og energisk og trives i en travl hverdag. Du får et spændende arbejdsmiljø med kolleger, der brænder for deres arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn.

Stillingen er tidsbegrænset i et år med eventuelt mulighed for forlængelse. 

Vi ønsker stillingen besat snarest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chef for Folkeregisteret Trine Oliveri på 2712 3946.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eksamensbevis(er).

Søg via nedenstående link senest søndag den 1. november 2020

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Københavns Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.