Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til personcertificering indenfor luftfart


Befinder du dig godt i krydsfeltet mellem jura og politik, og trives du i en afvekslende hverdag med fokus på juridisk sagsbehandling og proaktiv udvikling? Så er du måske vores nye kollega i Center for luftfart!

Vi søger en faglig profil, der selvstændigt og struktureret kan understøtte driften og udviklingen af det juridiske arbejde på personcertificeringsområdet. Ud over det daglige arbejde med juridisk bistand til blandt andet piloter, teknikere og luftfartslæge, består opgaverne i håndtering af straffesager, aktindsigtssager og andre sager, hvor forvaltningsretten spiller en afgørende rolle.

Vi vil sætte pris på, at du har erfaring med at udarbejde bekendtgørelser, og kan deltage i EU-forhandlinger om ny EU-regulering på området, ligesom kendskab til at arbejde med straffesager vil være en fordel.

Du behøver ikke at kende luftfartsområdet på forhånd, men vi forventer, at du hurtigt kan sætte dig ind i de nationale og internationale regler, der gælder på området, og at du har lyst til at sætte rammerne for arbejdet med personcertificering sammen med resten af teamet.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

• Juridisk bistand vedrørende personcertificering, herunder helbredsgodkendelser og flyvelægecertificeringer til de andre i teamet, herunder særligt:
o Fortolkning af reglerne
o Besvarelse af konkrete henvendelser vedrørende området
o Hjælp til udformning af afgørelser vedrørende fx tilbagekaldelse eller suspension
o Bistand i visse tilsynssager
• Håndtering af straffesager
• Håndtering af aktindsigtsanmodninger
• Udarbejdelse af nationale regler på området
• Bidrag til ændring af internationale regler vedrørende personcertificering i det omfang, det er relevant

Din profil:

Vi forventer, at du:

• Har relevant videregående uddannelse
• Har god juridisk dømmekraft, og hurtigt kan skære en sag til
• Har gode forvaltningsjuridiske kompetencer
• Har erfaring med arbejdet i en statslig styrelse eller lignende
• Har erfaring med at udarbejde dansk lovgivning
• Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
• Har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye fagområder
• Er samarbejdsorienteret og har lyst til at bidrage aktivt i teamsamarbejde
• Har ønske om og flair for at arbejde tværfagligt
• Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt i et let tilgængeligt sprog
• Har gode engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Center for luftfart arbejder med udviklingen af den danske luftfartsbranche, samt regulerer luftfarten og samspillet mellem lufthavne og flyselskaber.
Vi er ca. 110 engagerede piloter, teknikere, ingeniører, flyveledere og jurister, som sammen udarbejder regler for luftfarten og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Vores regulering er forankret i EU-ret og anden international lovgivning, og skal afbalancere en privat virksomheds udviklingsmuligheder i forhold til samfundsmæssige behov.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Vi forventer, at stillingen vil blive besat på fuldmægtigniveau. Stillingen ønskes besat senest 1. juni, men gerne tidligere.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, samt regulering af bygge- og boligområdet. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos chefkonsulent Line Himmelstrup på telefon 4178 0453.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen. Der vil eventuelt blive anvendt tests i rekrutteringsforløbet.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest 18. april 2018 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og senest den 19. og 20. april 2018.





Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her