Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurist til Team Jura i Ringkøbing-Skjern Kommune - Naturens Rige

Team Jura søger en dygtig jurist til at indgå i et erfarent team på 6 medarbejdere.

Hvem er vi?

Vi er ordentlige vi viser respekt og forståelse, lytter og går i dialog.
Vi er nysgerrige vi har udsyn og er videbegærlige.
Vi handler vi bruger vores sunde fornuft, udviser dømmekraft og tager ansvar.

Vi er et fagligt stærkt team bestående af 5 jurister og en sekretariatskonsulent. Teamet er placeret i staben Viden & Strategi.

I teamet har vi en god, uformel og humoristisk omgangstone. Vi lægger stor vægt på faglig sparring. I jobbet får du udfordringer, anerkendelse og gode kolleger.

Vores opgaver spænder bredt. Vi har en række kerneopgaver, der bl.a. består i køb og salg af fast ejendom, ekspropriation, valg, nedrivning af ejendomme, samt betjening af Byråd, borgmester, direktion og stabschef. Herudover yder vi juridisk rådgivning til de enkelte fag- og stabsområder.

Hvem er du?

  • Du har en juridisk kandidatgrad og gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du yder kvalificeret rådgivning og understøtter andres problemløsning.
  • Du trives med en alsidig opgaveportefølje
  • Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen.
  • Du arbejder selvstændigt og motiveres af udfordrende opgaver.
  • Du er en dygtig formidler både skriftlig og mundtlig.

Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber og forventer, at du er positiv af natur og har lyst til at bidrage til teamets sparring og erfaringsudveksling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:
  • Betjening af borgmester og direktion
  • Den kommunale styrelseslov
  • Udbudsret
  • Databeskyttelsesret
  • Kontrakts ret
  • Rådgivning af fag- og stabsområder

Tiltrædelse
Du kan tiltræde den 1. juni 2021 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdsstedet er Rådhuset, Ringkøbing.
Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring. Du ansættes med reference til sekretariatschefen.

Ansøgningsfristen er søndag den 25. april 2021. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 17 2021.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Pia Korsholm på 9974 1097 / 2963 5177 eller sekretariatschef Jette Delfs Clausen på 2968 5559 / 9974 1410.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at ansøgninger sendes elektronisk. Du kan søge elektronisk via www.job.rksk.dk. Du sender din ansøgning ved at rykke på knappen Send ansøgning nedenunder selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.