Vil du bidrage til udbygningen med vedvarende energi på havet? Interesserer du dig for den grønne omstilling, har et skarpt juridisk blik og mod på at indgå i dialog med selskaber om rammer og betingelser for udbygningen med havvind? Så er en stilling som jurist på havvindsområdet i Energistyrelsen måske noget for dig!
Om jobbet Energistyrelsen har ansvaret for planlægning og sagsbehandling i forbindelse med den massive udbygning med vedvarende energi på havet. Vi søger en fagligt stærk og engageret jurist, som vil være en del af arbejdet med den grønne omstilling. Stillingen tilbydes som fastansættelse.
Du vil komme til at arbejde med åben-dør-ordningen, som giver private mulighed for at etablere vindmøller på havet – i nogle tilfælde store milliardprojekter. Vi behandler ansøgningerne, som indebærer miljøvurdering af projekterne, og vi foretager principielle tekniske og juridiske analyser med betydning for området.
Herunder bistår vi regeringen og Folketinget med oplysninger om udviklingen på området og oplæg til mulige politiske beslutninger. Du kan læse mere om åben-dør-ordningen på Energistyrelsens hjemmeside: https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/aaben-doer-ordningen-havvindmoeller
Du bliver en del af et team på seks personer, som indgår i enheden for havvind under Center for vedvarende energi, hvor vi varetager en bred vifte af opgaver inden for den grønne omstilling. Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Klimaaftalen 2020, der skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling. Du bliver derfor en del af det bankende hjerte bag den grønne omstilling i Danmark.
Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil indgå i arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger og tekniske og kommercielle forhold. Vi kan tilbyde en spændende, travl hverdag med dygtige, søde og engagerede kolleger, der hver dag løfter opgaverne med nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar. Og vi kan tilbyde et miljø, hvor der er plads til både faglig fordybelse og socialt samvær, og hvor der er højt til loftet.
Om dig Vi ser gerne, at du:
- er uddannet cand.jur., cand. merc. jur. eller lign.,
- har kendskab til eller interesse for regulering af vedvarende energi i Danmark,
- har erfaring med eller kendskab til national og EU energi- og miljøret,
- har erfaring med eller kendskab til offentligheds- og forvaltningsloven,
- har gode samarbejdsevner og bidrager til god, kollegial holdånd,
- tager ansvar for fremdrift og fælles opgaver, kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere,
- har gode formidlingsevner i skrift og i tale og kan formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde,
- kan lide at arbejde i en travl hverdag ofte med korte deadlines, samt
- har erfaring med arbejde i staten/en politisk styret organisation eller energisektoren.
Behandlingen af ansøgningerne kræver god kontakt og dialog med borgere, myndigheder og opstillere, så det er vigtigt, at du trives med at samarbejde med eksterne interessenter, og at du befinder dig godt i embedsmandsrollen.
Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.
Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er ca. 600 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.
Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Jonas Axelgaard på joax@ens.dk eller tlf. 4162 3601.
Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.
Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet
senest søndag den 28. februar 2021. Samtaler forventes afholdt i marts måned med henblik på tiltrædelse 1. april 2021 eller snarest derefter.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.