Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister med evner for koordinering til den kommende Motorstyrelse

Vil du være med til at sikre en smidig opkrævning af registreringsafgift, og motiveres du af juridisk faglige udfordringer, ansvar og gode kollegaer, så er den kommende Motorstyrelse måske noget for dig?

I Danmark sker der hvert år ny indregistrering af ca. 250.000 køretøjer. Hovedreglen er, at der betales afgift for hele køretøjets levetid. Flere og flere køretøjer bliver dog indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift, hvor der alene betales afgift for den tidsbegrænsede periode, hvor bilen anvendes til leasing. Det er en af Motorstyrelsens kerneopgaver at sikre, at opkrævningen af registreringsafgift foregår enkelt, effektivt og korrekt.

Vi søger jurister til sagsbehandlingsopgaver indenfor leasingområdet med eventuel mulighed for at fungere som teamkoordinatorer for et nyt stærkt leasingteam, der er under etablering. Leasingteamets sagsbehandlingsopgave omhandler primært vejledning og sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om forholdsmæssig registreringsafgift, herunder vurdering af kontraktvilkår og økonomi i leasingaftaler. Opgaverne indeholder en stor grad af kompleksitet i forhold til forskellige juridiske problemstillinger.

Hvilke opgaver kan du forvente?

Teamkoordinering

  • Bidrage til juridisk afklaring og være faglig sparringspartner for leasingteamet
  • Koordinere opgaveløsningen og sikre sammenhæng i den
  • Sikre løbende videndeling i forhold til team

Udviklingsinitiativer
  • Bidrage til fastsættelse af udviklingsmål for leasingteamets opgaveløsning (i forhold til jura, it-processer, procedurer og organisering)

Koordinering og samarbejde med interessenter
  • Møder med eksterne, bl.a. rådgivere og brancheorganisationer
  • Koordinere og bidrage til at udvikle området i samarbejde med Jura og Processer og Indsats
  • Bidrage til generel lovfortolkning i samarbejde med Jura
  • Deltage i lovforberedende arbejde i samarbejde med Jura og departementet
  • Deltage i faglige netværk

Ledelsesafrapportering m.v.
  • Bidrage i forhold til analyser og rapporter og dokumentation af opgaveløsning
  • Bidrage til at sikre opfølgning på nøgletal, resultater og kvalitet i opgaveløsningen


Kommunikationstiltag
  • Sørge for kommunikationstiltag, bl.a. informationsmøder med eksterne og nyhedsbreve


Vores forventninger til dig?
  • Juridisk uddannelse som fx cand. jur. eller cand. merc. jur. Du kan være nyuddannet
  • Stærke juridiske kompetencer og kan lide at blive udfordret
  • Godt overblik og evnen til at tænke i udvikling og helheder
  • Høj grad af selvstændighed og samtidig er god til teamsamarbejde
  • En kundeorienteret tilgang i din opgaveløsning
  • Dygtig kommunikator både på skrift og i tale – også til andre med en anden faglighed

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et job i den kommende Motorstyrelse, der er under udvikling med fokus på målrettet og databaseret opgaveløsning. Du får rig mulighed for at påvirke den kommende Motorstyrelses fremtidige løsninger, ligesom du vil blive en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling værdsættes.

I den kommende Motorstyrelse praktiserer vi ordentlighed, og vores adfærd og opgaveløsning tager udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde, og vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Ansøgning og Kontakt
Ansøgning, CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer skal du sende via linket ”søg stillingen” senest den 19. april 2018. Tiltrædelse efter aftale.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til funktionsleder Poul Erik Bramsen på tlf.: 72 38 69 78 eller rekrutteringspartner Majken Rasmussen 72 37 87 59.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Lyngvej 2, 9000 Aalborg eller Vestre Havnepromenade 5-9, 9000 Aalborg.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Du skal være indstillet på, at en del af din oplæring kan komme til at foregå i Aarhus.

Motorstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Motorstyrelsens kerneopgave bliver at sikre korrekt og effektiv afgiftsberegning og registrering
af alle køretøjer. Styrelsen forventes bemandet med ca. 250-300 medarbejdere og får Kontorer i Aalborg, Høje Taastrup, Odense og Aarhus. Læs mere om Motorstyrelsen på http://www.fra1til7.dk.


Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her