Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jurister til specialistfunktion inden for sygefravær

Vil du være kriminalforsorgens juridiske specialist i sygefravær?

Kriminalforsorgen styrker arbejdet med at forebygge sygefravær og håndtere den juridiske sagsbehandling. Derfor søger Koncern HR nu to jurister, der skal være vores faglige specialister på området.

Dine opgaver
Det bliver din opgave at sikre fremdrift i konkrete sager, udvikle klare og tydelige retningslinjer og yde rådgivning til de decentrale HR-enheder, så du på den måde er med til at bygge et stærkt fagligt vidensniveau op i hele organisationen. Du vil skulle arbejde tæt sammen med den task force, der arbejder for at nedbringe sygefravær i kriminalforsorgen. Task forcen er også forankret i Koncern HR og driver kriminalforsorgens implementering af vores sygefraværspolitik. De udfører con­­trolling af sygefraværsområdet og er med til at udvikle best practice inden for sygefraværshåndtering.

Dine væsentligste opgaver vil være at:

  • Rådgive og understøtte de decentrale HR-enheder
  • Undersøge og besvare principielle juridiske problemstillinger i sager om sygefravær
  • Udarbejde indstillinger til Justitsministeriets departement i afskedigelsessager
  • Samarbejde med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Nævnenes Hus
  • Udvikle klare og tydelige retningslinjer og sagsflow, der lever op til alle juridiske krav
  • Besvare retsudvalgsspørgsmål, aktindsigter mv.
  • Holde dig ajour med den nyeste praksis inden for området.
Der kan også blive tale om, at du skal løse andre opgaver inden for Koncern HR’s opgaveportefølje.

Hvem er du
Du er en faglig stærk personalejurist, der kan arbejde med alle tænkelige juridiske spidsfindigheder inden for feltet sygefravær. Nyuddannede med lyst og evner til at oparbejde en specialistviden på området kan også komme i betragtning.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med det offentlige overenskomstområde og meget gerne tjenestemænd. Endvidere må du gerne have praktisk erfaring med anvendelse af forvaltningsloven.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet jurist
  • Kan samarbejde med og yde sparring til ledere og kollegaer
  • Er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation på alle niveauer
  • Er vant til at arbejde med deadlines og kan prioritere din egen tid
Det er vigtigt, at du er struktureret, systematisk, detaljeorienteret og har et stort fokus på kvalitet i dit arbejde.

Ud over kollegaer i Koncern HR vil du få et tæt samarbejde med HR-enhederne i hele kriminalforsorgen på tværs af Danmark. Vi har i alt fire HR-enheder fordelt på vores områdekontorer. Område-HR har den primære kontakt med institutionerne i de fire områder, derfor vil du komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer herfra.

Du må forvente rejseaktivitet fra tid til anden, når der er behov for at besøge enten vores områdekontorer eller nogle af institutionerne rundt om i landet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer om ugen, og ansættelse sker i henhold til AC-overenskomsten med mulighed for at forhandle tillæg. Indplacering sker i henhold til erfaring og kvalifikationer.

Tjenestestedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 16. februar 2020.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8-9.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR forhandlingschef Lise Bach Jepsen på telefon 7255 4211, eller leder af HR drift Ann-Britt Ringsholt på telefon 7255 4210.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.