Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Just Eat søger en struktureret Sales Admin på fuldtid til vores Salgsafdeling

Er du en stjerne, når det gælder GDPR, Compliance og administrativt arbejde, og arbejder du så struktureret, at alle andre bliver grønne af misundelse? Vil du med på vores vækstrejse og yde verdensklasse support til vores Salgsafdeling? Så har vi det rette job til dig.

Just Eat er en virksomhed, hvor der er fart på, og hvor fokus på korrekt håndtering af vores kunders data er i højsædet. KYC, som står får Know Your Customer, er en afgørende del af samarbejdet med vores kunder. Vi arbejder med over 2600 restauranter i Danmark og 850 i Norge, og det er derfor vigtigt, at vi har styr på alle regler og processer. Vi søger en struktureret og arbejdsom Sales Admin, der kan supportere vores Salgsafdeling, når det gælder onboarding af vores mange restaurant-partnere på korrekt vis.

Du vil referere til vores Head of Sales, som er ansvarlig for Salgsafdelingen hos Just Eat Danmark og Norge. Sammen med det resterende Sales Admin-team, sikrer du, at der ydes en stabil support til Salgsafdelingen, som derved bidrager til effektive salgsprocesser, aktivering af restauranter samt levering af kvalitetsrig service.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Behandling (sending/indhentning og modtagelse) af data/ dokumentation fra restaurant-partnere og andre interne kilder, herunder registrering og dokumentering af al erhvervet information
  • Ansvarlig for at aktivere vores restaurant-partnere, når verifikation af al nødvendig information og data er komplet
  • Deltage i møder og diskussioner med hele Salgsafdelingen, så supporten og samarbejdet altid er i top
  • Behandling og dokumentering af inbound leads (både kald og e-mails) fra nye potentielle restaurant-partnere
  • Hvis det er nødvendigt, skal du også indsamle og give data til dine sælger-kollegaer på nye potentielle restaurant-partnere
  • Anvendelse af systemer til at tjekke datas nøjagtighed samt løsning af eventuelle fejl, hvis det er nødvendigt
Profil:
Vi forestiller os, at du har baggrundsviden inden for salg, og derfor kender til sælgeres måder at arbejde på. Rollen kan beskrives som en supportrolle til vores mange sælgere, og derfor er det vigtigt, at du tør være opsøgende i dialogen med både sælgere og restaurant-partnere. Derudover er det vigtigt, at du arbejder ekstremt struktureret, og på den måde altid sikrer, at alle punkter på to-do-listen tjekkes af.

Derudover forventer vi, at:

  • Du har tidligere arbejdet i en lignende stilling og brænder for administrativt arbejde
  • Du kender til GDPR- og Compliance-regler og forstår vigtigheden i, at disse overholdes
  • Du har et godt overblik, er naturligt struktureret og kan derfor let spotte fejl og mangler
  • Du er dygtig til it og lærenem, når det gælder nye systemer og processer
  • Du er en teamplayer og gør en dyd ud af at skabe godt samarbejde på kryds og tværs
  • Du kan arbejde 37 timer om ugen med svingende arbejdstider
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til, eller erfaring med Zendesk.

Vi tilbyder:

  • Et godt onboarding-forløb med grundig oplæring
  • Du bliver en vigtig del af Salgsafdelingen
  • Et job i en virksomhed i rivende vækst på globalt plan
  • Mulighed for personlig udvikling i en virksomhed fyldt med karrieremuligheder
  • Sjovt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på socialt fællesskab og trivsel
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Fast grundløn med mulighed for årsbonus
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Kontor centralt beliggende på Østerbro
  • Rabat ved bestilling af mad
Hvis du var en takeaway-ret, hvilken én var du så?
Hvad din yndlings takeaway-ret ér, er ikke så vigtigt, derimod er det vigtigt, at du har fokus på detaljen og formår at komme med input/support mht. at løse diverse udfordringer. Vi er en meget social virksomhed, og derfor er det vigtigt, at du trives med løbende kontakt til dine kolleger, som både kommer hinanden ved til fredagsbarer og meget mere. Tonen er løssluppen, humøret er højt og vi arbejder til jobbet er gjort. Hvis vi støder på problemer, løser vi dem pragmatisk, og ofte bruger vi humor som værktøj til at klare de til tider hårde arbejdsdage.

Interesseret?
Har jobbet interesse, så send din ansøgning og CV allerede i dag. Vi indkalder løbende relevante kandidater.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Spørgsmål til jobbet?
Kontakt Alexander Shipillis, Head of Sales, på alexander.shipillis@just-eat.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.