Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Just Eat søger en Tele Account Manager på fuldtid

Vil du gerne være en del af en dansk succeshistorie i international skala? Har du et højt drive, og trives du i et ungt miljø, hvor præstationer belønnes? Hvis ja, så har vi det rette job til dig.

JUST EAT er en vækstvirksomhed, hvor der er fart på. Vi samarbejder med over 2600 restauranter i Danmark, hvilket sikrer at forbrugerne kan få adgang til dem online. Vi søger en energisk, dygtig og resultatorienteret Tele Account Manager til at hjælpe eksisterende restauranter med at vækste gennem blandt andet self service på vores webshop.

SALGSTEAMET består overordnet af over 30 medarbejdere, der er inddelt i forskellige mindre teams. I dit kommende team vil I have ansvaret for telefonisk account management for vores mange restaurant-partnere. Vi er generelt et ungt team, som aldrig står stille og konstant er i udvikling. Vi er drevet af en performance kultur og et stærkt sammenhold på arbejdet, men også i privaten. Du vil derfor blive en del af et arbejdsmiljø, der er præget af en høj konkurrencementalitet, og hvor ”performance” er et af vores nøgleord. Vi har konstant fokus på forbedring, og derfor skal du synes om at blive målt og vejet kontinuerligt.

Jobbet
Din primære opgave består af telefonisk kontakt med vores mange restaurant-partnere, hvor du målrettet arbejder med account management. Her hjælper du vores restaurant-partnere med at øge deres forretning, foretager business reviews, og hjælper dem med selv at bestille produkter gennem vores webshop. Herudover er fokus på retention og churn også en vigtig del af jobbet.

Du får en høj grad af frihed til at planlægge din egen hverdag. Du skaber væksten i sparring med dygtige kollegaer og Account Management-chefen. Du skal kunne administrere det ansvar der ligger i ambitiøse målsætninger. Derfor søger vi en person med den rette indstilling, én der kæmper for at vinde, og samtidig udfordrer sig selv og ønsker personlig udvikling.

Kvalifikationer:

  • Højt drive og er resultatorienteret
  • En indstilling til at ville lykkes og ikke lade sig slå ud af et ”nej tak”
  • Lyst til at arbejde fuldtid i tidsrummet 9-17
  • Du skal være selvstændig anlagt og have masser af gåpåmod, samt kunne planlægge og strukturere din hverdag.
  • Du er energisk - og din energi smitter

Vi tilbyder:

  • Du bliver en vigtig del af salgsafdelingen
  • Et job i en vækstvirksomhed der er markedsleder.
  • Fast grundløn og bonusordning.
  • Kundekreds bestående af samtlige kunder i det geografiske distrikt.
  • Sjovt og uformelt arbejdsmiljø
  • Rabatkoder ved bestilling af mad
  • Mulighed for personlig udvikling i en voksende virksomhed fyldt med karrieremuligheder.

Vores dynamiske salgsteam holder til på Østerbro.

Har du lyst til at udvikle dit talent i en stærk og professionel virksomhed så send et CV samt en motiveret ansøgning allerede i dag.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.