Just Eat søger skarpe norsk- og dansktalende Operations Centre Agents til aftenvagter

Har du nogensinde fået leveret din takeaway for sent? Indrømmet, vi hader når det sker. Så snart maden er bestilt, og ordren er lagt, skal maden bare leveres så hurtigt som muligt (Specielt søndag når vi ligger på sofaen, ik?). Nu har du chancen for at komme med på den anden side af bordet og hjælpe til, så du er med til at sikre en smooth levering af mad i alle afskygninger fra danskernes foretrukne takeaway-platform.


Hver dag bringer vores egne chauffører og bude tusindvis af takeaway-ordrer ud til vores sultne kunder. Til at holde styr på logistikken bag om skal vi bruge et par ekstra agenter, som står for at sikre at ordrerne bliver leveret så fejlfrit som muligt. Du bliver en del af et ungt dynamisk team på 40+ personer, der er meget sociale, og som glæder sig til at byde dig velkommen til teamet.


Rent praktisk er det din opgave at videresende ordrer fra vores platform til udbringerne, samt at håndtere opkald til og fra disse samt vores restaurant-partnere. Til dette får du hjælp af vores seje logistiksystem, som bla. indeholder din helt egen oprejste skærm, der mest af alt viser noget grafik fra filmen ”The Matrix”, men bare rolig, du vil få en grundig oplæring i systemet og har altid mange dygtige kollegaer omkring dig til at hjælpe. Er du i øvrigt for ung til at kende filmen, må du stadig godt søge jobbet.


Vi tilbyder:

  • Central beliggenhed på Østerbro
  • Udviklende, spændende og udfordrende arbejdsmiljø
  • Fleksibelt online vagtplansystem, der gør det nemt at bytte vagter
  • Kontor med bordfodbold og PlayStation hvor det er muligt at hygge med kollegaerne før og efter arbejdstid
  • Moderne teknologi, der hele tiden udvikler sig
  • Udviklingsmuligheder i en international virksomhed i kraftig vækst
  • Fredagsbar hver måned og to store fester årligt
  • Rabatkoder ved bestilling af mad.

Vi har travlt, når andre spiser
Du kan helt sikkert gætte dig frem til, hvornår vi har mest travlt, og derfor er det altafgørende, at du kan arbejde om aftenen og i weekenden. Vi søger deltidsmedarbejdere, der kan arbejde ca. 10 timer pr. uge fordelt på 2 vagter. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet 15.00 - 23.00 i weekenderne og 16.00-23.00 i hverdagene.


Vi forventer, at du:

  • Er åben, energisk og har let til smil
  • Har en udadvendt og serviceorienteret holdning kombineret med godt humør
  • Ikke er bange for at råbe op, hvis der er noget galt
  • Er vant til at arbejde med IT-systemer
  • Er flydende på norsk eller dansk (og kan begå sig på begge sprog)
  • Kan kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt på højt niveau
  • Kan arbejde under pres, holde hovedet koldt og samtidig bevare et højt serviceniveau
  • Er mødestabil og præsentabel

Interesseret?
Har jobbet interesse, så send din ansøgning allerede i dag via linket. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Tiltrædelse er snarest muligt.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.