Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Justitsministeriets departement søger knalddygtig presse- og kommunikationsrådgiver

Justitsministeriets område er konstant i mediernes søgelys, og sager om bl.a. strafskærpelser, terror, bandepakker og meget andet ligger højt på dagsordenen i den offentlige debat.

Justitsministeriet beskæftiger sig med det samlede justitsvæsen. Det vil sige politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

Vi tilbyder
et udfordrende og selvstændigt job med en alsidig hverdag i et spændende og dynamisk miljø tæt på den politiske beslutningsproces.

Dine primære arbejdsopgaver bliver håndtering af de mange løbende henvendelser fra medierne og planlægning af strategisk kommunikation. Du skal også være med til at udvikle ministeriets interne og eksterne kommunikation, herunder hjemmeside, sociale medier og intranet såvel som koncernens kommunikation.

Derudover tilbyder vi, at du:
• Kommer til at indgå i et team af dygtige og engagerede medarbejdere i kommunikationsenheden med reference til kommunikationschefen.
• Kommer til at arbejde med politisk kommunikation og mediehåndtering på højt niveau.
• Får mulighed for at få et stort netværk i centraladministrationen og blandt koncernens ca. 22.000 ansatte.

Vi forventer
at du:
• Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan for eksempel være som journalist, cand.comm., cand.scient.pol. eller lignende.
• Har kendskab til pressehåndtering og mediernes arbejdsgange og formentlig har et par års arbejdserfaring med dette.
• Kan skrive godt, hurtigt og korrekt.
• Arbejder struktureret og analytisk og er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer og kan skære igennem, når det er nødvendigt.
• Tager ansvar, er vedholdende og byder ind med løsningsforslag.
• Er fleksibel og indstillet på, at der kan forekomme arbejde på skæve tidspunkter.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelse vil ske på overenskomstvilkår efter relevant overenskomst. Du vil få løn efter kvalifikationer.

Du kan søge
stillingen elektronisk og din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 20. april 2018 kl. 12:00.

Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbevis, herunder karakterudskrifter, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunikationschef Emil Melchior på eme@jm.dk eller telefon 4037 6737.

Generel information om Justitsministeriet kan findes på hjemmesiden www.justitsministeriet.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her