Kabelmontør til vores værksted

Vi søger en fuldtids kollega til vores team i Herning.

Vi forestiller os at du har en elektrisk eller teknisk baggrund, kendskab er vigtigere end formel uddannelse.  Vigtigst af alt forventer vi dog at du – som vi – ”gør tingene ordentligt” og stræber efter at levere gode produkter hver gang. Vores kunders succes afhængig i høj grad af vores leverancer, og du er derfor dedikeret til at ”levere” og holder (sammen med resten af holdet) det du lover.

De praktiske opgaver består bl.a. af:

Kabelmontering, herunder lodning

Div. Ad hoc opgaver

Vores arbejdstid er 37 timer. Vi arbejder i et miljø hvor der er ”højt til loftet” og hvor vi drager omsorg for hinanden. Lønnen er efter kvalifikationer.

Du kan finde mere information om Light Partner på www.lightpartner.dk, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Britta Greve på bg@lightpartner.dk.

Send din ansøgning med det samme – og inden 15/5 til bg@lightpartner.dk

 

Light Partner leverer produkter og service til aktører i underholdningsbranchen, vi har leveret professionelle belysningsprodukter og tilbehør til teater, TV og eventbranchen i mere end 25 år. Vi bestræber os på at levere kundeservice i verdensklasse og søger derfor en kollega der kan være med til at hjælpe vores kunder med at skabe succesfulde shows.

Vi er et team på lige godt 20 medarbejdere i Herning og tilbyder en hverdag hvor ikke to dage er ens, og hvor indsatsen hver dag gør en forskel. Vi arbejder frit under ansvar, og går rigtigt langt for at vores kunder skal være glade.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her