Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kaffebarprojekt - oplæring af unge

Cafébestyrer søges til Gallo Kaffebar 20 timer pr. uge 

Gallo Kaffebar vil gerne hyre en cafebestyrer til et arbejdsmarkedsprojekt for psykisk sårbare unge, som skal oplæres i drift af Kaffebaren. Meningen med projektet er at give psykisk sårbare unge udenfor uddannelse og jobmarkedet, mulighed for at udvikle sig, få nye kompetencer og ruste dem til et videre forløb i job, i praktik, et fleksjob, et skånejob eller uddannelse. Projektet er foreløbigt tidsbegrænset til 1 år, hvor der vil blive oplært omtrent 20-25 unge psykisk sårbare i kortere tid af gangen. Vi forestiller os at der vil blive oplært 4 unge ad gangen i 2 måneder.

Start tidspunkt Februar – Marts 2021.

Opgaver:

  • Du kan organisere et kursusforløb på 8 uger
  • Du har et godt netværk og kan skaffe eksterne undervisere på specialeområder f.eks kaffens historie og produktion
  • Du er god til at lære fra dig og kan lede kaffebaren med eksisterende medarbejdere og praktikanter – oplære, koordinere og vejlede medarbejdere.
  • Kan sammen med medarbejderne markedsføre og opgradere Gallo Kaffebar.
  • Du kan være opsøgende ift. andre Gallo aktiviteter og organisationer og Jobcentre for at rekruttere psykisk sårbare unge i projektet.

Om dig:

  • Du har væsentlig erfaring fra restaurationsbranchen, især cafébranchen, og du kan være godkendt til fleksjob.
  • Har gode samarbejdsevner, er rummelig og har tålmodighed med mennesker med psykiske vanskeligheder.
  • Kan arbejde tæt sammen med leder og andre medarbejdere.
  • Brænder for at gøre en forskel for unge mennesker.
  • Kan se muligheder og potentiale i mennesker og Gallo Kaffebar.
  • Er kunde- og serviceminded.
  • Du skal være interesseret i bagning og have fødevarehygiejnebevis
  • Egne erfaringer med psykiske vanskeligheder en fordel

Om Gallo Kaffebar:

Gallo Kaffebar er en del af Gallo Huset og er en socialøkonomisk virksomhed som ligger på Nørre Alle. Kaffebaren ligger i tilstødende lokaler til Gallo Huset og drives af psykisk sårbare mennesker i jobafklaring og skånejobbere samt frivillige. Der er i kaffebaren både plads til gæster og et to-go koncept. Gallohuset beskæftiger sig primært med psykiatrisk information-og debat arrangementer og mental helse. Gallo Husets og dets tilbuds målgruppe er primært psykisk sårbare mennesker.

 

Vores ambition er:

  • At arbejdsmarkedsprojektet giver unge psykisk sårbare som interesserer sig for servicebranchen nye kompetencer både på det personlige og faglige plan.
  • Kaffebar med lækker kaffe, boller og kager til kunder i lokalområdet.
  • Styrke og opgradere vores kaffebar og to-go koncept.
  • Godt job og socialt fællesskab.
  • At fremme åbenhed om psykisk sårbarhed og at det er OK ikke altid at være OK

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.