Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kalkulatør til Service-/Spjældafdelingen




Om HP Byg

HP Byg og virksomhedens medarbejdere har mange års erfaring med styring og opførelse af store og komplekse byggeprojekter. Gennem virksomhedens mere end 60 år har HP Byg stået i spidsen for en lang række markante og velkendte projekter inden for bolig, erhverv og kultur i Nordjylland. HP Byg råder over en erfaren og kompetent medarbejderstab, der foruden projekter i HP-regi også har solid erfaring fra en række af landets største entreprenørselskaber.

HP Bygs kompetencer spænder bredt fra en kompetent funktionærstab af beregnere og projektledere til dygtige håndværkere i virksomhedens egenproduktion. Fælles for alle medarbejdere er en stor faglighed, der ikke alene sikrer kvalitet i alle led, men også betyder, at HP Byg har stor forståelse for hele processen fra de første kalkulationer til aflevering af det færdige byggeri. En flad og omstillingsparat organisation, hvor den enkelte medarbejder har en stor grad af handlefrihed, gør HP Byg i stand til at agere og reagere på de krav, markedet stiller.

Service-/Spjældafdelingen er en selvstændig og hastig voksende afdeling i HP Byg, der som fag-, hoved- eller totalentreprenør løser mindre bygge eller ombygningsopgaver. Opgaverne løses i egenproduktion indenfor tømrer-, snedker-, murerfagene samt beton og facadepuds. Der medtages underentreprenører efter behov. Opgaverne spænder fra mindre spjæld opgaver til længer varende entrepriser. Kundesegmenterne er erhvervskunder, skoler, kommuner, institutioner, regioner, almennyttige boligorganisationer, ejendomsselskaber og Projektudviklere.

Opgaven:

Du vil blive en del af en velfungerende Service-/Spjældafdeling, og det er planen at forretningsområdet skal vokse de kommende år i både antal ansatte og omfanget af opgaver. Vi arbejder med styring og udførsel efter de samme klare principper som resten af HP organisationen, hvor der lægges vægt på ordentlighed og godt håndværk. Som beregner/kalkulatør vil det være din opgave i samarbejde med Servicechefen at udarbejde et solidt grundlag for prissætningen på opgaverne, som udføres indenfor følgende håndværksfag i egenproduktion: Tømrer, snedker, murer, beton og facadepuds.

Dine opgaver vil eksempelvis være:

  • Udarbejdelse af overslagsmæssig prissætning på fag-, hovedentrepriser og totalentrepriser
  • I samarbejde med servicechef/projektleder at afklare kundens ønsker, behov og funktionalitet
  • Afklaring af myndighedskrav og lovgivning
  • Kalkulering og udarbejdelse af tilbud på mindre og større renoverings-, bygge- og ombygningsopgaver udført i fag-, hoved-, og totalentreprise
  • Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører
  • Deltagelse i kontraktforhandlinger med bygherrer/kunder efter behov
  • Ansvar for erfaringsopsamling/ efterkalkulation på udførte entrepriser.

  • Faglige kvalifikationer:

    Det forventes, at du allerede har betydelig erfaring med kalkulationsarbejde. Du er kendt for at være dygtig til at regne priser. Der lægges vægt på, at du ikke kun besidder teoretiske og beregningsmæssige færdigheder, men at du også har praktisk og operationel forståelse – gerne indhentet fra egen erfaring på byggepladser.

    Din baggrund kan f.eks. være bygningskonstruktør suppleret med en relevant håndværksmæssig uddannelse.



    Du er/har:
  • Fortrolig med de grundlæggende tekniske og juridiske begreber og regelsæt
  • Erfaren bruger af Visual Kalk
  • Erfaren bruger af Excel
  • Erfaring med forhandling af UE kontrakter
  • Kendskab til brugen af ERP-systemer



  • Personlige kvalifikationer:

    Erfaring vægtes naturligvis højt, når vi skal finde den rette person, men har du en personlighed, som matcher resten af teamet og viljen til at lære, så er du også vores målgruppe.



    Vi forventer at:
  • Du kan arbejde selvstændigt men kender egne grænser og bruger dine kollegaer i hverdagen
  • Du er Grundig, rolig og har et godt overblik
  • Samarbejde er en selvfølge for dig, og du hjælper gerne dine kollegaer
  • Du er en vinder type, som gerne vil selv, men også formår at få andre til at levere
  • Du er en god købmand og har en god økonomisk forståelse
  • Du er god til at kommunikere klart og tydeligt til dine kollegaer og samarbejdspartnere



  • Virksomheden tilbyder dig:

    En virksomhed i udvikling, hvor der arbejdes struktureret med den enkelte medarbejders udviklingspotentiale. Du vil som medarbejder blive udfordret både på det faglige og det personlige plan. Løn- og gageforhold forhandles individuelt på et attraktivt niveau.

    Så, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer bør du søge denne stilling. Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45. Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her