Kunne du tænke dig en arbejdsdag med alsidige opgaver, hvor dine håndværksmæssige kvaliteter er i højsædet? Så har vi det helt rigtige job til dig.
Kallesoe Machinery søger en dygtig og selvstændig montør, der brænder for mekanisk montage og som vil være med til at producere løsninger, der understøtter den grønne omstilling.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne er meget varierede fra dag til dag og vil være inden for følgende områder:
- Opbygning og samling af presseanlæg og systemløsninger på vores lokation i Lem og opstilling af disse i udlandet
- du kan forvente ca. 80 rejsedage om året med destinationer som Australien, USA, Canada, Japan, Tyskland mm.
- Mekanisk montage med montering af hydraulik og pneumatik
Faglige kompetencer
- Du er f.eks. uddannet skibsmontør, landbrugsmaskinmekaniker el.lign. eller har stor praktisk erfaring inden for området
- Du har god teknisk forståelse
- Du har en sikker tegningsforståelse
- Du har stort kendskab til fejlfinding på hydrauliske og pneumatiske anlæg
Personlige egenskaber
- Du er fleksibel, initiativrig og ikke bange for at prøve kræfter med nye opgaver
- Du er god til at tænke ”ud af boksen” og finde løsninger på tekniske og mekaniske udfordringer
- Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Du arbejder selvstændig, men er også en god team-player
- Du er stabil og pålidelig
- Du vil være med til at støtte op om og styrke det gode arbejdsmiljø i montageafdelingen
Kallesoe Machinery tilbyder
- Et attraktivt arbejdsmiljø med gode kolleger og hvor medarbejdertrivsel sættes højt
- Kantineordning
- Sundhedsordning
Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assembly Manager, Søren Kaag på tlf.: 40 16 77 05, eller send din ansøgning til sk@kallesoe-as.dk.
Der afholdes samtaler løbende. Opstart umiddelbart derefter.
Om Kallesoe Machinery
Kallesoe Machinery er førende leverandør af højteknologiske løsninger til træindustrien. Men faktisk tog vores historie sin begyndelse ved en drejebænk i en simpel kælder i Vestjylland. Virksomheden voksede hurtigt fra én mands passion for det gode håndværk til en industriel virksomhed i konstant vækst.
I dag er Kallesoe Machinery en moderne, international virksomhed, der tilbyder vore
kunder stærke kompetencer inden for udvikling og produktion af højteknologiske
løsninger der understøtter den grønne omstilling. Vores løsninger er altid unikke og
baseret på mange års erfaring – stadigvæk med en passion for godt, solidt håndværk.
Læs mere her: www.kallesoemachinery.com