Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kalundborg Kommune søger nysgerrige kontorelever

Om jobbet

Kalundborg Kommune er på udkig efter fire nye kontorelever inden for specialet Offentlig administration, med tiltrædelse pr. 1. september 2020. Én af elevstillingerne er med økonomi som specialeområde.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en åben og fri omgangstone og vi vil gøre vores til at give dig en alsidig og spændende uddannelse. Vores mål er, at du udvikler dig, personligt såvel som fagligt, til at blive en af fremtidens medarbejdere i den offentlige sektor.

I løbet af den 2-årige uddannelse deltager du i skoleophold på Center for Erhvervsrettede Uddannelser i Slagelse og 3 praktikforløb hver af 8 måneders varighed. Du vil også få tilbud om at deltage i en studietur til Bruxelles. Du afslutter uddannelsen med en fagprøve.

 

Din profil

Hvis du:

  • er parat til at yde service af høj kvalitet til kommunens borgere, brugere og samarbejdspartnere
  • har interesse og engagement for kontorfaget
  • udviser initiativ og nysgerrighed
  • er i besiddelse af modenhed, ordenssans, gåpåmod og godt humør
  • kan trives med forandringer og har lysten til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og ikke mindst
  • har lyst til at være en del af en organisation, hvor vi arbejder med mennesker

Så se hvad vi kan tilbyde dig:

  • god løn under uddannelse
  • indflydelse på uddannelsesforløb
  • en spændende, attraktiv og alsidig uddannelse
  • et ansvar for specifikke arbejdsopgaver
  • udfordringer og selvstændighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Hvem kan søge

For at blive en af de fire kontorelever skal du have bestået eller forvente at bestå en af følgende adgangsgivende grundforløb på enten gammel eller ny uddannelsesordning som f.eks.:

  • Kombineret erhvervs- og gymnasialuddannelse (EUX)
  • Handelsskolernes grunduddannelse med specialer (HG2, HGS) der giver adgang til offentlig administration
  • Gymnasialuddannelse (STX/HF/HTX) + 5 ugers EUS grundforløb med fagretningen kontor
  • Højere Handelseksamen (HHX)
  • Ansøgere over 25 år bedes vedlægge en realkompetencevurdering fra en erhvervsskole. Se nærmere omkring adgangskrav her (http://www.uddannelsesnaevnet.dk).

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokostpause.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst for Kontorpersonale og IT-personale.

 

Hvis du vil vide mere

Uddannelsesansvarlig Lene Johansen, HR og Personale på tlf. 5953 4493 er parat til at svare på dine spørgsmål.

 

Ansøgning

Du skal vedhæfte dokumentation for din uddannelse, som bilag til din ansøgning.

Hvis du allerede er færdig med grundforløbet, skal du vedhæfte dit uddannelsesbevis. Forventer du at afslutte dit grundforløb i sommeren 2020, skal det fremgå af din ansøgning og du bedes vedhæfte en kopi af standpunkts- og terminskarakterer.

Send din ansøgning og eksamensbevis mm. via nedenstående digitale link.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2020.

Første ansættelsessamtale bliver afholdt onsdag/torsdag i uge 12.

Er du en af de heldige, vi ønsker at se til en personlig samtale, vil du modtage en invitation i uge 11.

En eventuel 2. samtale vil blive afholdt mandag/tirsdag i uge 14.

 

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

Læs mere om kommunen: www.imaginekalundborg.dk  

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.