Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du hjælpe os med at få flere elever på social- og sundhedsskolen?

På social- og sundhedsskolerne har vi en meget vigtig opgave: At uddanne nok og dygtige nok social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Dem er der brug for, både nu og de kommende mange år.

Vi samarbejder bredt om rekrutteringsopgaven, bl.a. med kommunerne, regionen og private arbejdsgivere. Men vi har brug for at blive endnu bedre til at sætte især arbejdsmarkedslovgivningen i spil og se nye muligheder i vores gode samarbejde med bl.a. de seks jobcentre i vores område. Derfor søger vi en dygtig konsulent med erfaring fra fx et jobcenter, som har mod på at løfte vores evner til et nyt niveau.

Vi drømmer om en ny kollega, der kender både målgruppen for vores uddannelser og den lovgivning, der knytter sig til arbejdsmarkedsområdet. En kollega, der har lyst til tæt samarbejde i et tværfagligt team, men som også kan drive udvikling selv. En kollega, der går ind i folk med træsko på, og som samtidig er skarp på de helt små detaljer. Én, der bider sig fast i udfordringerne, og som involverer sig i løsningerne. Gerne uddannet f.eks. socialrådgiver, og med mod også på undervisningsopgaver. 

Og så har vi i øvrigt netop formuleret en ny strategi, som du også skal kunne se dig selv i. Den har overskriften ’Indtryk, aftryk og fællesskaber’, og giver retning de næste år, både til hvad vi vil med eleverne, vores omverden og hinanden. Og vi er allerede i fuld gang – bl.a. med at skabe nye skoletraditioner, som fællesskaberne kan vokse omkring, samt styrke båndene til vores omverden, så vi kan lykkes sammen.

Send os din ansøgning via skolens hjemmeside: http://www.sosuherning.dk/om-skolen/job/ledige-stillinger/

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt konstitueret afdelingsleder Lisa Knudsen (likn@sosuherning.dk) eller direktør Mads Schmidt Haagensen (msh@sosuherning.dk). 

Ansøgningsfristen er mandag den 18. januar kl. 9.00. Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold i henhold til relevant overenskomst.

På Social & SundhedsSkolen, Herning uddanner vi social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter, og samarbejder tæt med kommuner, regionen, private arbejdsgivere og andre skoler om opgaverne. Vores vigtigste rolle de næste år bliver at arbejde for både nok og dygtige nok medarbejdere til to sektorer med stor, politisk bevågenhed – og med stor betydning for andre mennesker.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.