Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du holde vejret?

Du skal naturligvis ikke holde vejret til du bliver blå i hovedet, - men du skal holde de klassiske generalist opgave-bolde i luften samtidigt med, at du får muligheden for at samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste fagfolk når det kommer til vejr og klima. Lyder det som noget for dig? Så søg den nyoprettede stilling som generalist i DMI’s operative afdeling.

Hvem er vi I Operativ afdeling (”O”) på DMI er grundproduktet at betjene samfundet med vores viden om vejret. Vi leverer f.eks. vejrudsigter døgnet rundt, der bl.a. holder de civile fly på vingerne og skibsfarten i Arktis langt fra isbjerge. Vi betjener (snart) det grønlandske samfund fra vores nye kontor i Arktisk Kommando i Nuuk, vi samarbejder med de danske beredskaber om, hvordan de kan forberede sig på fremtidens vejr og indgår i den nationale operative stab når der er varsel om farligt vejr, vi understøtter forsvarets F-16 flyvning og meget mere.

Vi er derfor helt afhængige af både samarbejder på tværs af DMI med f.eks. vores IT kollegaer eller Forsknings- og Udviklingsafdelingen, og er afhængige af et særdeles tæt internationalt samarbejde om udvikling af viden og meteorologiske produkter.

I O får du 86 kolleger som næsten alle er meteorologer. Vi er fordelt på flere lokationer på tværs af rigsfællesskabet, og du vil sidde sammen med den største gruppe i DMI’s hovedsæde i København.

Om jobbet Vi er en afdeling, der har rigtig mange bolde i luften, og her kommer du ind i billedet. En stor del af O’s arbejde ligger i det praktisk meteorologiske, men som følge af et ønske om at arbejde mere strategisk med vores udvikling, om at styrke vores arbejde med beredskab og om i det hele taget at styrke O-ledergruppen i dens arbejde, ønsker vi nu at ansætte en generalist. Da der er tale om en nyoprettet stilling vil opgaverne udvikle sig, og du får på sigt mulighed for at påvirke indholdet i stillingen.

For nu ligger følgende opgaver klar og venter på dig:

  • Tovholder og ansvarlig for nedskrivning af en udviklingsplan for O’s arbejde, som skal understøtte gennemførelsen af DMI’s strategi
  • Bistand til beredskabschefen og O’s samarbejde med beredskaberne om voldsomt vejr
  • Bistand til gennemgang af den administrative del af O’s kvalitetsledelsessystem
Derudover vil der løbende være klassiske generalist opgaver af større og mindre art som f.eks. kan dække over analyser, notatudarbejdelse, opfølgning på overholdelse af regulering, koordination, projektledelse, mødeforberedelse og –afholdelse, bidrag til koordinering af internationalt samarbejde, referatskrivning, budget administration mm.

Om dig Du har en lang videregående uddannelse som f.eks. cand.scient.pol, cand.scient.adm eller lignende. Som generalist i O, kommer du til at få et tæt samarbejde med både ledelsesgruppen og med dine meteorologiske kolleger om de opgaver der skal løses.

Vores forventninger er, at du:

  • er ambitiøs og leverer høj kvalitet i samarbejde med andre
  • er velskrivende og formår at se og videreformidle det væsentlige i en sag
  • har forståelse for den kontekst du arbejder i og de personer, du arbejder med
  • skaber fremdrift og har styr på dine deadlines
  • har lyst til at arbejde sammen med personer med en helt anden faglig baggrund og specialist viden
  • er en person, som spørger hvis du er i tvivl, siger til hvis du ser potentiale for at gøre noget anderledes og kommer med konkrete forslag til løsninger.
Du kan være en branddygtig nyuddannet, men det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring for anden ansættelse i departement, styrelsen eller lignende politisk organisation. Hvis du har erfaring med f.eks. luftfartsregulering, beredskab, kvalitetsledelsessystemer eller samarbejde med personer med andre faglige baggrunde er det også et plus.

Om DMI DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere fra mange forskellige uddannelsesbaggrunde. Vi tilbyder motionsrum, massageordning, kantine, frugtordning samt praktisk beliggenhed som nabo til Ryparken S-togsstation.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Du vil blive ansat som AC generalist og der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Marianne Clod Zauner på tlf. 23 62 93 04 eller e-mail maz@dmi.dk.

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest den 26. oktober 2020. Vi afholder 1. samtaler i uge 45. En eventuel 2. samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.