Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du skabe skole-nærvær?

Underviser med specialpædagogiske kompetencer og erfaring søges til skolefraværsteam med udgående funktion til elever i specialområdet.
Tiltrædelse pr. 1. december 2020 i fast fuldtidsstilling.

Skovvangskolen i Hammel hjælper elever med massivt skolefravær i Favrskov Kommune.

Skolenærværsteamet, Zenit, varetager undervisningen, fx i elevens hjem og i tæt samarbejde med forældrene, elevens skole, PPR, socialrådgiver m.fl. Vi arbejder målrettet med at hjælpe eleven tilbage i et fællesskab i passende tempo.

Vi søger en kollega, der kan svare ”yes det bliver spændende!” til nedenstående, og som kan sige …

  • Jeg har erfaring inden for specialundervisning og evt. uddannelse og kurser i specialpædagogisk tilgang, fx inden for autisme. Jeg kan holde det ene øje på detaljen og det andet på de store linjer.
  • Jeg er meget stærk på det relationelle felt og kan skabe en relation, selv hvor relationen ikke umiddelbart ønskes.
  • Jeg har arbejdet med skolevægring.
  • Jeg kan være i elevenernes langsomme eller helt udeblivende progression – for en tid.
  • Jeg kan lide at arbejde i et team, men trives også med at være meget alene, fx hjemme ved eleven.
  • Jeg kan lide detaljeret dokumentation og meget tæt forældrekontakt.
  • Jeg synes, det er spændende at læse faglitteratur om skolevægring/specialundervisning.
  • Jeg elsker at ”nørde” helt ned i detaljen for den enkelte elev og måske have et samvær om en særinteresse som fx gaming, rollespil, konspirationsteorier eller lignende.
  • Jeg kan ”udlåne” mit eget følelsesmæssige apparat til elever, der selv har svært ved at sætte ord på følelser og tanker.
  • Jeg kan ”slippe tanken” om almindelige faglige fremskridt.

Det kunne da være fedt, hvis du kan bidrage med fx praktisk undervisning (fx værksted), en naturfaglig tilgang (fx matematik, f/k), viden om sansemotorisk tilgang og/eller vejledning i familier.

Skovvangskolen – bevæger dig
Bevægelse handler ikke kun om den fysiske dimension, men går på fire ben: læring, trivsel, fællesskab og sundhed. At bevæge handler for os om balancen mellem progression og ro til at blive bevæget.

Skovvangskolen er en folkeskole med ca. 650 elever fra 0.-10. kl., heraf ca. 100 elever i vores specialområde. Vi er en skole med en specialklasserække for børn med forskellige diagnoser bl.a. socio-emotionelle udfordringer, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

Du bliver en del af en personalegruppe på ca. 115 ansatte med høje ambitioner, lyst til udvikling og glimt i øjet. Du bliver en del af et team med fire topdygtige kolleger, I har kontor på Skovangskolen, men kører rundt i hele Favrskov Kommune.

Det praktiske
Ansøgningsfrist torsdag den 22. oktober via Favrskov Kommunes rekrutteringssystem.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 28. oktober.

Spørgsmål kan rettes til lærer i teamet Louise Nøhr Søndergaard på lsnd@favrskov.dk eller skoleleder Morten Tipsmark på moti@favrskov.dk.
Ansættelse efter gældende overenskomst for lærere.

Du skal være opmærksom på, at Favrskov Kommune vil indhente børne- og straffeattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.