Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du udfordre det specialpædagogiske område med fokus på udviklingshæmning?

Er du vild med at skabe de bedste forudsætninger for mennesker med nedsat funktionsevne (udviklingshæmning) og de medarbejdere, der varetager fagligomsorg og udvikling ift. disse?

Vi søger en kollega, som brænder for at tilbyde sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere de bedste muligheder for at skabe fagligt stærke og omsorgsfulde udviklings- og læringsmiljøer for børn/unge og voksne med funktionsnedsættelser.

Kan du sige ja til, at du

  • har din specialpædagogiske/ psykologfaglighed i orden?
  • har stor erfaring fra praksis?
  • har modet til at tænke ud af boksen?
  • er engageret og kan tage fat?
  • kan arbejde sammen med andre?
-Så er du måske den vi søger!

Du skal være medskabende i udviklingen og driften af VISS gennem undervisning, supervision, sparring, udredning og rådgivning, gruppeforløb, samt formidling via webinarer, artikler og podcast.

Du skal indgå i tætte samarbejdsrelationer med dine kolleger i VISS, hvor vi arbejder i teams, men også med VISO-konsulenter i Socialstyrelsen, medarbejdere og ledere i Landsbyen Sølund og rundt omkring i de forskellige regioner og kommuner i Danmark.

Uddannelsesmæssig baggrund
Du har en uddannelsesmæssige baggrund på kandidatniveau eller en uddannelse som fx socialrådgiver, socialpædagog, folkeskolelærer eller ergoterapeut med efteruddannelse på området. Derudover er det et krav, at du har væsentlig erfaring fra praksis.

Vi lægger vægt på, at du
  • har solid viden om faglige tilgange og metoder med relevans for mennesker med nedsat funktionsevne herunder integrativ neuropædagogik
  • har flere års erfaring fra praksis med mennesker med nedsat funktionsevne
  • har erfaring med supervision og/eller faglig sparring
  • har viden om og erfaring med udredning af borgere og rådgivning af medarbejdere, ledere, samt pårørende
  • har undervisningserfaring og gerne formel undervisningskompetence
  • har erfaring som VISO-specialist
  • har erfaring med at styre processer, herunder udviklingsprocesser
  • er god til at planlægge og kan formulere dig på skrift
  • er fagligt ambitiøs og kan kommunikere i øjenhøjde
  • har erfaring med at skrive artikler og kommunikere budskaber til fagpersoner og bredere målgrupper


Som kollega og medarbejder lægger vi vægt på, at du

  • kan tage initiativ og selvstændigt styre og være i processer
  • kan indgå i forskellige samarbejdsrelationer
  • har styr på dig selv og samtidig kan være følelsesmæssigt nærværende, imødekommende og samvittighedsfuld
  • tager ansvar og er god til at planlægge, prioritere og fokusere på opgaven, samtidig med at du kan udvise fleksibilitet
  • er nysgerrig og kan stå på din egen faglighed, samtidig med at du både kan lade dig udfordre på din praksis og kan udfordre andres praksis
  • kan håndtere et arbejdsfelt med mange meninger

Vi er en organisation i udvikling
I Videnscenter Sølund Skanderborg, VISS, er vi ambitiøse med vores faglighed. Vi tilstræber at støtte de fagpersoner, der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, i at tage afsæt i det enkelte menneske.

VISS er en del af Landsbyen Sølund under Skanderborg Kommune og er delvis indtægtsdækket. Vi er i en kontinuerlig udviklingsproces med fokus på at løse kerneopgaven, som består i:
  • at understøtte en professionel, kvalificeret og effektiv opgaveløsning
  • at generere ny viden og viderudvikle pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer

Vi er organiseret i teams, hvor vi bl.a. arbejder med faglig sparring og supervision, men også med udvikling, planlægning og gennemførelse af uddannelser.
De enkelte teams er tilknyttet forskellige områder i Landsbyen Sølund samt aktivitetstilbuddet, hvor vi i samarbejde med lederne bidrager til den faglige udvikling.

Det praktiske
Stillingen på 37 timer ønskes besat pr. 1-9-2021, men vi er også parat til at vente på den rette kandidat.

Arbejdspladsen er i VISS, Landsbyen Sølund, Skanderborg Kommune, med en del rejseaktivitet i Danmark. Du forventes at stille din egen bil til rådighed.
Løn- og ansættelsesmæssige vilkår efter gældende overenskomst.

Du kan finde flere oplysninger om VISS på www.viss.dk og om Landsbyen Sølund på www.solund.dk.

Du er velkommen til at besøge arbejdspladsen efter aftale. Spørgsmål til stillingen bedes rettet til VISS’ leder, Jette Lorenzen, på tlf. 2164 5285 eller mail: jette.lund.lorenzen@skanderborg.dk.

Ansøgningsfrist
Hvis du kan se dig selv i stillingen, bedes du sende din ansøgning med cv og uddannelsesbeviser via dette link hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne efterhånden, som de kommer ind.

Der vil være to samtalerunder i ansættelsesprocessen, og der vil indgå en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.