Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kan du udvikle styringen i den offentlige sektor?

Kan du udvikle styringen i den offentlige sektor? Og kan du sørge for det bliver implementeret? Er du blandt de fagligt bedste? Er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Kan du tænke store tanker og stille skarpt på detaljen?  



Om stillingen
I Moderniseringsstyrelsen søger vi lige nu en ny kollega til udvikling og implemente-ring af enkel og værdiskabende styring. Du skal således arbejde med udviklingspro-jekter, analyser og implementering af bedre styring i den offentlige sektor.  
 
Vores tilgang er, at vi skal tættere på vores interessenter og deres behov og udvikle styringen i samarbejde med dem. Dette samarbejde sker med Finansministeriets koncern og i samspil med ministerier, styrelser, KL og Danske Regioner. Du vil kunne komme til at arbejde med forretningsudvikling og politikudvikling på styringsdagsordenen, udvikling, analyse og implementering af bedre virksomhedsstyring i stat, kommuner og regioner samt digitaliserede administrative processer i staten. 
 
Konkret vil kontoret i det kommende år have fokus på: 
• Udmøntning af regeringens ambitioner om fornyelse af den offentlige sektor, bl.a. i regi af regeringens Sammenhængsreform,  
• rådgivning af de offentlige institutioner om strategisk, faglig og finansiel styring,  
• forretningsmæssig modning forud for implementering af en række nye administrative systemer på det statslige område.  
 
Du vil blive kontorets kontaktperson for ét eller flere ministerområder. Her vil du skulle rådgive ministerområdernes institutioner indenfor kontorets dagsordener. Det kan være ved at understøtte ministerområdet i at forbedre deres budgettering, at udarbejde styringsrelevant ledelsesinformation eller fortolke budget- og bevillingsregler i forbindelse med kvartalsvise udgiftsopfølgninger til Finansministeriet. Du bliver således en del af Moderniseringsstyrelsens ansigt udadtil og skal være i stand til at omsætte teoretiske løsninger til konkrete tiltag.  
 
Du vil få mulighed for at udnytte dine idéer og analytiske evner samt få et bredt indblik i Finansministeriets opgaver og centrale beslutningsprocesser. Dine konkrete arbejdsopgaver faslægges efter kvalifikationer, erfaring og interesseområder. 
 
Om dig 
Du har 2-3 års erfaring med offentlig administration og styring. 
 
Vi lægger vægt på, at du: 
• Er fagligt passioneret og har et udpræget analytisk tankesæt. 
• Har relevant erfaring  med virksomheds- og økonomistyring, analyser og/eller forretnings- eller politikudvikling fra fx centraladministrationen, konsulentbranchen eller organisationer i den offentlige eller private sektor. 
• Er lærenem og hurtig til at overskue store mængder information samt sætte dig ind i nye arbejdsområder. 
• Kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist. 
• Trives med at arbejde projektbaseret og drives af at skabe resultater og gøre en forskel. 
• Trives i et til tider hektisk miljø, hvor både tempo og faglige krav er høje. 
 
Om os 
Stillingen er placeret i Kontoret for Implementering af Resultat- og Økonomistyring frem mod 2019, hvorefter der er mulighed for intern rokering til ét af Moderniserings-styrelsens øvrige forretnings- og analysekontorer.  Kontor for Implementering af Resultat- og Økonomistyring har til opgave at bidrage til udvikling og implementering af enkel og værdiskabende styring i den offentlige sektor, der sikrer gennemsigtighed og prioriteringsrum. Vi er et dynamisk team, der er kendetegnet af et højt fagligt niveau og en positiv og uformel omgangstone. 
 
Vores produkter indgår direkte i Finansministeriets politiske beslutningsprocesser, og vi lægger derfor vægt på, at de er fagligt, analytisk og kommunikativt solide. Med en central placering i Moderniseringsstyrelsen tilbyder vi en stejl læringskurve for både den nyuddannede og den mere erfarne analytiker, konsulent eller embedsmand. Vores projektbaserede arbejdsform og placering i Finansministeriets koncern indebærer, at den enkelte medarbejder udvikler både klassiske embedsmandskundskaber og analyseværktøjer, som kendetegner konsulentbranchen. 
 
Ansættelsesvilkår 
Du ansættes som fuldmægtig eller konsulent efter overenskomst for akademikere i staten med mulighed for forhandling. 
 
Yderligere oplysninger 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos kontorchef Pia Løvengren Ravn på telefon 41 78 24 06. 
 
Ansøgning 
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem (HR-manager) på www.modst.dk under ”job” senest d. 18. februar 2018 – tryk på knappen ”søg stillingen”. Stillingerne ønskes snarest muligt. 
 
Vi afholder løbende samtaler. Der anvendes test i forbindelse med samtalerne. 
Moderniseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her