Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kantineleder til Esbjerg-Varde området

Elsker du at lave mad til andre og yde god service? Så er det dig vi søger!

Om jobbet og din nye arbejdsplads

Vi søger en selvstændig kantineleder og madhåndværker, der elsker at lave mad fra bunden, af gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du får ansvaret for på egen hånd at drive en én-mands kantine i Esbjerg-Varde området og igangsætte lokale initiativer i samarbejde med en kunde, der værdsætter og er nysgerrig på dine bidrag. Du vil have din daglige gang i et miljø med god stemning og nogle gæster der i høj grad værdsætter deres frokostpause.

Dine overordnede arbejds- og ansvarsområder

Du får det fulde ansvar for

  • Styring og udvikling af kontrakten, serviceleverancer og aftalte koncepter i samarbejde med kunden
  • Tilberedning af varmt og koldt køkken, salatbuffet og bagning
  • Menuplanlægning, varebestilling og varemodtagelse
  • Opvask og rengøring
  • Håndtering af kaffemaskiner i huset
  • Egenkontrol og APV arbejde
  • Servicering af vores gæster
  • Administrative opgaver

Stillingen er på 37 timer pr. uge, med gode arbejdsforhold, herunder overenskomst, og normalt arbejdstid i tidsrummet mandag-fredag fra kl. 6.00 – 14.00, men med mulighed for selv at tilrettelægge din hverdag og uge med god support fra din kundechef. Derudover vil du have et netværk af kolleger i Esbjerg området, hvor I bruger hinanden til løbende sparring.

Hvem er du og hvad står du for?

Vi har brug for dig, der agerer med selvstændighed, kreativitet, stabilitet og godt humør.

Du er faglært kok, cater eller har flere års erfaring fra restauration, storkøkken eller kantinedrift og har mod på selv at drive dit eget køkken. Du brænder for at skabe god mad af høj kvalitet, og du elsker at lave mad til mange gæster dagligt. Det ligger i dit DNA at yde en god service til vores gæster og du trives med at have travlt og være i daglig dialog med huset brugere.

Du kommer omkring alle opgaver via din evner til at strukturere og organisere din hverdag.

Hvorfor Compass Group Danmark?

Compass Group Danmark driver personalekantiner for mange af Danmarks mest kendte virksomheder, og mulighederne i Compass Group er derfor mange. Vi ved, at kernen i vores forretning er vores dygtige medarbejdere, og, at den enkeltes initiativ er drivkraften i vores succes.

Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne, laver vi mad fra bunden med fokus på duft, smag, farver, sæson, variation og sundhed og vi arbejder målrettet med hvilke fodaftryk vi sætter i forhold til bæredygtighed og madspild.

Tiltrædelse og løn

Tiltrædelse efter aftale og løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Din ansøgning

Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" i kolonnen til højre. Følg os også på Facebook og Instagram ved at søge på @foodandcodk

Vil du vide mere om jobbet, er du er velkommen til at kontakte områdeleder Solvej Ladefoged på tlf. 4070 4422. Alle henvendelser behandles løbende og fortroligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.