Rådhuset mangler en kantinemedarbejder, er det dig?
Ingen kantine er bedre, end de medarbejdere der varetager opgaven. Vil du være en del af et engageret team med stor faglighed, der brænder for at levere god service og ikke mindst god mad til de 300 daglige frokostgæster på Greve Rådhus.
Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge mellem 06:30- 14:00, men der må påregnes enkelte aftenvagter (ca. hver 3 måned)
Kantinen er en del af ejendomsservice, som organisatorisk er placeret i Center for Teknik & Miljø. Ejendomsservice har ansvaret for understøttende service i Kommunen, bl.a. Teknisk Service på kommunale ejendomme og rådhuset, forsikringer, bilpark, rengøring og kantinedrift mv.
Vi forventer:
- At du vil deltage engageret i udvikling af vores kantine.
- At du er serviceminded og ser muligheder
- At du prioriterer kundeoplevelsen højt, både i form fagligt fokus samt serviceoplevelsen.
- At du er fleksibel, og kan håndtere en varieret hverdag.
- At du er indstillet på, lejlighedsvist, at afløse, samt deltage i øvrige arrangementer.
Du er formentlig ernæringsassistent og har kendskab til indkøb og budgetlægning.
Som en del af kantineteamet kommer du til at varetage alle funktioner, herunder varmt, koldt, salatbar, mødeforplejning, bagning samt rengøring og opvask.
Vi tilbyder en travl, men afvekslende arbejdsdag, hvor du i stor grad er medbestemmende og har indflydelse på hvad der serveres.
Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte kantineleder Jeanette Johansen på telefon 40560986. Du kan læse mere om Greve kommune og Center for Teknik og Miljø på
www.greve.dk Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 eller uge 4. Vi har et ønske om, at du kan starte hurtigst muligt og senest d. 1. marts 2021, men vi venter gerne på den rigtige.
Ansøgningsfrist: 14-01-2021
Stillingstype: Kantinemedarbejder
Arbejdssted: Kantinen, Greve Rådhus, Rådhusholmen 10, 2670 Greve
Arbejdstid 35 time pr. uge