Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kantinemedarbejder - deltid

Kantinemedarbejder - deltid

Syddansk Erhvervsskole søger kantinemedarbejder, på 20 timer ugentligt, til kantinerne i Odense.

 

Jobbet

Jobbet består i kundebetjening herunder kassefunktion, du er en del af det kolde køkken med fremstilling af salatbar, burgere og sandwich samt online bestilling af varer. Desuden skal du give en hånd med ved andet forefaldende kantinearbejde. I starten får du fast arbejdssted i kantinen på Risingsvej i Odense, men du vil blive bedt om at træde til på vore andre adresser ved behov og efter nærmere aftale.

 

Ansøgerprofil

Du har erfaring fra arbejde i kantinekøkken/institutionskøkken. Du har hygiejnebevis. Vi lægger vægt på, at du er serviceminded, glad og initiativrig, og at du har flair for egenkontrol og har erfaring med kundebetjening. Det er vigtigt, at du sætter pris på at være i et dynamisk miljø med mange unge elever.

 

Ansættelse

Stillingen er på 20 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger normalt i tidsrummet mandag til fredag kl. 6.30 – 14.30. Der kan forekomme skiftende arbejdstider ved særlige arrangementer.

Løn, pension og ansættelse er i henhold til OAO fællesoverenskomsten med tilhørende organisationsaftale mellem Finansministeriet og 3F – Fagligt Fælles Forbund.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Tiltrædelse efter aftale. Send din ansøgning via www.sde.dk/kontakt/ledige-stillinger så vi har den senest 15. februar 2018. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8.

Yderligere oplysninger: Kontakt kantineleder Mogens Jensen på telefon 3052 7124.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her