Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kapacitetsmanager til at sikre effektiv udnyttelse af udviklingsressourcer

Vil du være med til at sikre, at Region Hovedstaden og Region Sjælland udnytter udviklingskompetencerne bedst muligt, og dermed giver hospitaler og sygehuse så meget som muligt af den funktionalitet, de ønsker i Sundhedsplatformen?

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) søger en Kapacitetsmanager til en nyoprettet funktion. Du skal sammen med medarbejdere og ledere være med til at sikre, at medarbejdernes kapacitet og kompetencer matches op mod hospitalernes udviklingsønsker til Sundhedsplatformen, så vi bruger vores udviklingsressourcer bedst muligt.

Opgaver

Som Kapacitetsmanager vil du være med til at opstarte kapacitetsstyringsfunktionen i CIMT. En stor del af forarbejdet er lavet, men du vil få stor indflydelse på, hvordan opgaven skal løses i praksis.

Din fornemste opgave vil være at sikre, at de udviklingsressourcer og -kompetencer, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt i forhold til de udviklingsønsker, der er fra hospitaler og sygehuse og at sikre, at de aftalte udviklingsønsker leveres til tiden. Dette skal ske ved, at der sikres overblik over ønsker samt ressourcer og ved, at du faciliterer processer og beslutninger med ledere i CIMT, så kapaciteten disponeres bedst muligt.

Du skal i samarbejde med kolleger med ansvar for porteføljestyring og økonomi sikre, at alle udviklingsønsker placeres i en struktureret pipeline, således der opretholdes et overblik over udviklingsefterspørgslen. Vi forventer, at du med din viden og erfaring kan være med til at løfte vores kompetencer og værktøjskasse indenfor datadrevet analyser, herunder råderumsberegninger, sådan at vi løbende kan sikre og levere på en retvisende pipeline.

Du vil ligeledes få ansvar for at vedligeholde overblikket over vores udviklingsressourcer og -kompetencer, således der er et aktuelt billede af leveranceorganisationens udviklingskapacitet.

Du skal være i stand til at understøtte relevante mødefora med indstillinger og analyser med henblik på at kunne træffe beslutninger vedrørende kapacitetsdisponering. Du skal derfor være i stand til at analysere, behandle og fremstille data, så de bliver til viden, ledelsen kan agere på – og så vi løbende kan følge med i, om vi lever op til de beslutninger, der er truffet.

Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem CIMT og de øvrige hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden og Region Sjælland og du vil få en stor kontaktflade til en lang række interessenter.

Der vil, afhængigt af dine interesser og kompetencer, være rige muligheder for at få selvstændigt ansvar for opgaver.

Om os

Center for It, Medico og Telefoni er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. CIMT beskæftiger ca. 900 mennesker og har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Vores sektion er en del af enheden SP System. Vi er en sektion på 21 medarbejdere fordelt på analytikere, projektledere, risikomanagere og kontraktmanager.

Vi er en blandet medarbejdergruppe med mange forskellige faglige baggrunde og vi lægger stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi samarbejder og bruger hinandens kompetencer.

Vi har en uformel kultur med kolleger, der er klar til at hjælpe og støtte dig – og som forventer, at du er klar til at give igen.

Om dig

Vi søger en kollega, som har en længere videregående uddannelse gerne inden for digitalisering og suppleret med relevant erhvervserfaring.

Vi forventer at du:

  • er metodestærk inden for datadrevet analyse og ledelsesinformation samt evner at arbejde struktureret og selvstændigt
  • er vedholdende, udviser engagement og tager ejerskab
  • har en skarp pen og kan skære en sag eller analyse til og levere præcise beslutningsoplæg til ledelsen
  • har et godt humør, politisk tæft og gode samarbejdsevner
Derudover vil følgende være en fordel, men ikke et krav:

  • Erfaring med kapacitetsstyring
  • Erfaring med estimering af digitaliseringsprojekter
  • Erfaring med interessenthåndtering og kan begå dig i et stort og komplekst interessentlandskab
  • Erfaring fra lignende stilling i en stor, politisk ledet organisation
Yderligere oplysning

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Thor Hansen på telefon 53 58 09 10.

Du kan også læse mere om os CIMT her www.regionh.dk/imt

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Du ansøger senest d. 16. marts 2020 kl. 10 ved at uploade CV, ansøgning samt uddannelsesbevis til vores e-rekrutteringssystem. Samtaler forventes afholdt i slutningen af uge 12.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.