Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kardiologisk sygeplejerske, eller sygeplejerske med ønske om at blive kardiologisk sygeplejerske, søges til barselsvikariat på et år. #Pladstildig

Om stillingen

Har du kardiologisk erfaring, eller ønske du at få det, og banker dit hjerte for det kardiologiske speciale så kig her.

  • Deltid eller fuldtid er begge muligheder
  • Stillingen er et barselsvikariat på et år- med gode muligheder for senere fastansættelse
  • Vi tilbyder grundig introduktion og du tilknyttes en fast mentor
  • Din oplæringsperiode vil blive planlagt individuelt ud fra de erfaringer og kompetencer, du kommer med
  • Der er mulighed for fast nattevagtstilling, hvis dette ønskes
  • Du vil have stor medindflydelse på, hvordan din egen vagtplan planlægges
  • Ønsker du fast nattevagt eller fast aftenvagt kan dette aftales- også blot for en periode
  • Du bliver en del af et team, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger og hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Vi arbejder hver 3. weekend
  • Som nyuddannet sygeplejerske, kommer du ikke til at stå som ansvarshavende, før du er klar til at varetage opgaven og har været i afsnittet mere end et år
  • Hvis du har kardiologisk erfaring eller når du har opnået dette, kan du tage vagter på vores akutte hjertemodtagelses-enhed. Dette giver gode muligheder for variation i dit arbejdsliv
  • Stillingen ønskes besat pr. 1. December 2020, eller efter aftale
  • Samtaler afholdes løbende

Om afsnittet

  • Afsnittet har plads til 23 sengepladser alle med telemetriovervågning
  • Vi er 40 sygeplejersker og 4 social og sundhedsassistenter i afsnittet
  • Vi modtager vi et bredt spektrum af hjertepatienter.
  • Fra kl. 08.00 til kl.15.00 modtages de akutte patienter på vores dagafsnit
  • I vagterne (aften og nat) bliver patienter med obs AKS (akut koronar syndrom) indlagt direkte på afdelingen
  • Der er altid en ansvarshavende kardiologisk sygeplejerske på vagt, i alle vagtlag
  • Indlæggelsesforløbene er korte, hvilket giver et højt patientflow i afsnittet
  • Vi har ambulatoriefunktion på både Holbæk og Kalundborg Sygehus. En stor del af personalet har dele-stillinger mellem sengeafsnit og vores hjerteambulatorier
  • Vi har 4 ekkoteknikkere, der udfører ekkokardiografi på både indlagte og ambulante patienter
  • Vi har en forskningsenhed tilknyttet afsnittet der varetages af to sygeplejersker
  • Vi lægger vægt på godt tværfagligt samarbejde
  • Vi prioriterer løbende faglig undervisning, både i form af korte undervisningssekvenser i løbet af arbejdsdagen og i form af kursusaktivitet. I løbet af det første års ansættelse, vil du blive tilbudt Kardiologisk Grundkursus. Når du har minimum 2 års erfaring i arbejdet med hjertepatienter, bliver du tilbudt Kardiologisk Efteruddannelse
  • Vi har sygeplejestuderende og SSA elever på alle niveauer og der vil være mulighed for at arbejde aktivt med de studerende, hvis det har din interesse
  • Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og sammenhold, medinddragelse og feedback præger hverdagen

Om dig

  • Du må gerne have erfaring med det kardiologiske speciale. Hvis du ikke har erfaring, skal du brænde for at lære specialet at kende og vi er klar til at hjælpe dig på vej
  • Du har ambitioner for det kardiologiske speciale og vægter faglighed og tværfaglighed højt
  • Du er engageret og fleksibel i det daglige arbejde
  • Du skal have mod til at indgå i et afsnit, hvor mødet med mange mennesker og et stort patient flow præger hverdagen
  • Du har et godt overblik og kan bevare roen i pressede og akutte situationer
  • Du er stabil i dit daglige fremmøde

Vi håber du er blevet inspireret til at søge stillingen hos os.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte mig på telefon.

Vi kan eventuelt aftale, at du kan komme forbi til en kop kaffe og et uforpligtende besøg, hvor du kan se afdelingen og få en snak med dine måske kommende kollegaer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdelingssygeplejerske Minja Tobiassen

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.