Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kemiker

Pharma Nord, Vojens

Da en af vores kolleger i QA-afdelingen har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en ny kemiker til en spændende stilling hos Pharma Nord i Vojens. Opgaverne er varierede, og den nye kemiker kommer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. laboratorie-, kemi- og kvalitetssikringsafdelingerne.

Om stillingen
Vores nye medarbejder skal sammen med de øvrige kemikere og farmaceuter sørge for Pharma Nords kvalitetskontrol og kvalitetssikring af råvarer og færdigvarer.

Vores nye kemiker kommer i denne forbindelse til at lave:

  • Udvikling og validering af metoder til analyse af råvarer og færdigvarer.
  • Laboratoriearbejde i samarbejde med laboranter.
  • Deltagelse i køb af analyseudstyr samt kvalificering heraf.
  • Vedligeholdelse af analyseudstyr.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, herunder SOP’er.
  • Deltagelse i råvare- og færdigvareanalyser.
  • Deltagelse i projekter på tværs af Pharma Nords afdelinger.
  • Deltagelse i relevante interne som eksterne uddannelser indenfor QA/QC området.

Kvalifikationer:
  • Uddannet kemi-ingeniør, cand.scient eller med anden relevant, naturvidenskabelig baggrund – gerne med erfaring fra analytisk laboratorie.
  • Har erfaring med – eller ønsker at få erfaring med – kvalitetssikring, kemiske analyser, HPLC-analyser, GMP, farmakopéer og PC-styrede analyseinstrumenter.
  • Kommunikerer flydende mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Vi tilbyder:
  • Et job i en dynamisk, international virksomhed med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, med mulighed for tværfagligt samarbejde.
  • Stor berøringsflade i en organisation med mange dygtige kolleger.
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver.
  • Sundhedsforsikring.

Ansøgning og kontaktoplysninger
Ansøgning og CV sendes per brev senest den 19. april til Pharma Nords hovedkontor: Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle. Mærk ansøgningen ”Kemiker”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef, Martin Sloth Møller på telefon 75 85 74 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 

Pharma Nord er en af Europas førende producenter af kosttilskud og lægemidler. Alle produkter bliver fremstillet på fabrikken i Vojens, hvor der er fokus på kvalitetsråvarer, dokumentation og høj optagelighed. Siden grundlæggelsen i 1981 er Pharma Nord blevet et stærkt brand og kendt for god kvalitet. Virksomheden opererer i dag fra hovedkontoret i Vejle med 25 datterselskaber og har forhandling i mere end 45 lande. Fokus på kvalitet og dokumentation har gennem årene ført til, at Pharma Nords produkter afprøves aktivt i videnskabelig forskning. Til dato er der publiceret mere end 300 videnskabelige studier med Pharma Nords produkter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.