Key Account Manager

Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for samhandlen med større detailkæder i Danmark. Udgangspunktet er en position som førende mærkevarevirksomhed og en solid trecifret millionomsætning på dit ansvarsområde. Med afsæt i en ekspansiv businessplan, opbakning fra en stor international mærkevarekoncern og et etableret team i Danmark får du en central rolle i salget.

Selvstændigt kædeansvar

Med afsæt i virksomhedens salgs- og marketingstrategi udvikler du en accountplan med de indsatser, som du vurderer, er nødvendige. I samarbejde med salgsledelsen analyserer du de kommercielle aspekter og forbereder årsforhandlingerne.  Du får ansvaret for forhandlingen af den årlige samarbejdsaftale, herunder fastlæggelsen af markedsføring/kampagneaftalerne. Som Key Account Manager har du den løbende kommercielle dialog med kædernes indkøbere. Sideløbende sikrer du systematisk, at relationerne til de toneangivne interessenter i kæderne styrkes. I samarbejde med dine kollegaer sikrer du, at systemer, processer og forretningsgange udvikles, og der sker en korrekt samt effektiv afvikling af samhandlen.

Fødevaresælger
Den rette kandidat har en relevant videregående erhvervsøkonomisk uddannelse. Ideelt set har du erfaring fra en moderne fødevarevirksomhed, alternativt en FMCG-virksomhed med en førende mærkevare. Du har erfaring med forhandling og salg til detailkæder – herunder salgsprocesser, markedsføring, kampagnestyring, kategoriudvikling m.v. 

Du er stærk på IT/Office-pakken og behersker Excel og Power Point som naturlige værktøjer i dagligdagen. Har du kendskab til analyse og anvendelse af Nielsen/GfK data, er det kvalificerende.  Herudover har du brugererfaring med moderne ERP-systemer.

Ambitiøs relationsskaber
Du arbejder gerne selvstændigt, men evner også at samarbejde både internt og eksternt. Du er uformel og kan begå dig både på direktionsgang og i produktion.  Du er den drivende kraft i at få løst både store og små dagligdags problematikker internt i virksomheden. Du skaber resultater igennem en målrettet og vedholdende indsats. Du har allerede bevist, at du med succes kan løfte opgaven som Key Account Manager for store detailkunder. Du er ambitiøs og ivrig efter at påtage dig et større ansvar. Du får et meget varieret job i en spændende salgsorganisation i vækst. Din rolle er helt central, og du er med til at tegne virksomhedens succes.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Referencenummer: DK-04739. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Anne Louise Duus Kinnerup, Mercuri Urval på mobil +45 4167 8250.

Vores klient bliver ikke bekendt med din henvendelse uden din forudgående accept.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her