Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager - BKI foods a/s


LINDT CHOKOLADE HAR SUCCES I DANMARK

Fremtidens ambitioner er store. Derfor søger vi nu en erfaren og dygtigt Key Account Manager, der i en nyoprettet stilling skal varetage Lindt forretningen over for de store dagligvarekæder i Danmark.

Med reference til Divisionschefen for Detail får du ansvaret for at udvikle relationerne til de største dagligvarekæder i detailhandelen og derigennem at være med til at styrke salget af Lindt chokolade i Danmark.

Jobbet
Du arbejder konstant på at fastholde, udvikle og eksekvere gode løsninger og koncepter, der sikrer dig en position som kædens foretrukne samarbejdspartner. Du arbejder med kategori- og space management tiltag i tæt dialog med kæden, så potentialet i brandet og i kæderne optimeres.

Du vil blive supporteret af en professionel marketingafdeling samt en salgsstyrke på 18 mand, som er med til at drive salget i vores multikategori-organisation, hvor vi også sælger De Cecco, Yogi Tea, samt BKI´s kaffebrands.

Det vil være muligt at arbejde udfra vores kontorer i Højbjerg eller Karlslunde afhængig af din bopæl, dog skal man forvente en del mødeaktivitet på vores hovedkontor i Højbjerg.

Vi har en stærk virksomhedskultur med klare værdier, og det er vigtigt, at du har lyst til at efterleve disse i dit daglige virke.

Din profil
Du har en relevant videregående uddannelse bag dig, samt solid erfaring inden for salg af konfekture. Du har erfaring fra en stilling som Key Account Manager i en mærkevarevirksomhed inden for FMCG.

Vi forventer, at du har et aktivt og stærkt netværk med gode relationer til de største dagligvarekæder i Danmark.

Du har en naturlig analytisk forståelse, er en stærk kommunikator og er ikke mindst en fighter. Du er særdeles handlekraftig, målrettet og vedholdende i din adfærd, hvor godt købmandskab er en naturlig tankegang.

Du forventes at have gode sociale kompetencer, der sætter dig i stand til at formidle dit budskab og skabe tætte relationer såvel eksternt som internt.

Du er forhandlingsvant på dansk og engelsk i både skrift og tale, er en rutineret bruger af it-værktøjer – herunder NAV, CatMan, Targit, Nielsen Data samt CRM.

Vi tilbyder.
En stilling med frihed under ansvar og stor indflydelse inden for dine ansvarsområder.

Har du, hvad der skal til, så send en ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtalerne løbende og annoncen vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kandidat.
 
Stærkt markedsfokus og konsistent kvalitet. BKI foods a/s er et velkonsolideret privatejet selskab med stærke værdier. Kontinuerlige investeringer i moderne faciliteter, nye IT- systemer, effektivt produktionsudstyr, sortimentsudvikling osv. har sikret BKI foods en markant konkurrencekraft og et solidt økonomisk fundament. BKI rummer en række kendte kvalitetsbrands samt private labels via solidt samarbejde med førende detailhandelskæder og foodservice kunder. Ca. 200 dygtige og engagerede kolleger omsætter årligt for ca. DKK 600 mio., primært i Danmark og Sverige. Se mere på www.bki.dk


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.