Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager, Coolshop Business

Coolshop søger en erfaren Key Account Manager til at varetage opsøgende erhvervssalg (B2B) i hele Europa.

Vi har kunderne, men vil gerne have endnu flere, og du skal hjælpe os! Vi har også produkterne, den bedste service og en super professionel organisation til at bakke dig op. Derfor har vi brug for en ildsjæl som dig, hvor salg er en stor del af dit dna og hvor du på energisk vis formår at være vedholdende i dit opsøgende salgsarbejde. Dit salgsdrive skinner igennem, og du formår at levere en fremragende salgspitch, synliggøre behov og endeligt - lander salget.

Som vores nye Key Account Manager bliver du ansvarlig for at opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje. Dine primære opgaver er opsøgende salg via telefon og e-mail til udvalgte, potentielle kunder samt ordrebehandling, med fokus på produktgrupperne: skønhed, elektronik, musikinstrumenter, bolig og legetøj.

 

Nøglekompetencer

  • Du er specialist på ét eller flere af vores produktgrupper og har kendskab til branchen.
  • Du har mindst 2 års erfaring som Key Account Manager.
  • Du har stor erfaring med opsøgende salg via telefon og e-mail og trives med at tale i telefon og sælge i et åbent kontormiljø.
  • Du arbejder målrettet med at skabe tillid og bygge vedvarende relationer til beslutningstagere.
  • Du er i besiddelse af stærke talegaver og skarpe ører og formår at konvertere leads til købene kunder.
  • Du er motiveret, vedholdende, målrettet og resultatorienteret i det arbejde, og god til at se muligheder.
  • Du er kreativt tænkende og god til at se synergi mellem produktgrupper.
  • Du trives i en hektisk hver dag.
  • Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau. Kommunikerer du på andre sprog, er det en fordel.


Vi tilbyder
Et selvstændigt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor der er rig mulighed for udvikling. Hertil vil du få berøringsflade i organisationen, da du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af salgsteamet og indkøb. Da vi er en stærkt ekspanderende organisation vil der opstå nye muligheder i stillingen.
Yderligere tilbydes grundløn + provision uden loft, kantine- og frugtordning og muligheden for at træne i Coolshop Fitness 1,5 om ugen i arbejdstiden.

 

Om Coolshop
Det kan i virkeligheden siges meget kort: Coolshop er en af Nordens største og mest prominente webshops, med det største udvalg af de bedste brands fordelt over 22 produktgrupper. Vores kunder er glade, fordi vi er hurtige, billige og venlige. Det er meget enkelt. Det er dét, der er så cool.

Coolshop spreder glæde via underholdning, leg, livsstil og oplevelser. Mennesker, mødet, samtalen og kemien er grundstenene hos Coolshop. I en konstant og charmerende mangel på timer nok i døgnet jonglerer medarbejderne glædeligt deres arbejdsopgaver på en arbejdsplads, hvor loftet er højere end pulsen. Hvis man skal opbygge en succesfuld virksomhed, skal man have the power of the mastermind — et team, der sammen rummer alle dele, ideer og evner, som virksomheden skal bruge. Det er lige præcis dén attitude og dét sammenhold, du finder i bygningen — og så smager kaffen bare vanvittigt godt.

Men dét, der i virkelig skiller os ud, er vores største værdi: ”Det skal være vildere”. Det blev råbt højt, da virksomheden var spæd, men ordene er så sandelig stadig at finde. Vildere er indbegrebet af Coolshop-kulturen. Det er vores allerstørste værdi og mantra. Dét vi gør, gør vi vildere end alle de andre. Hvorfor? Fordi vi vil dét mere. 

Har du lyst til at arbejde med spændende og ansvarsfulde opgaver i et professionelt, ungt team i en resultatorienteret og internationalt ekspanderende virksomhed — som bare er lidt vildere end alle de andre, så send din ansøgning og CV til:

Lena Overgaard
HR
leov@coolshop.com

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 
Bemærk: Kun relevante kandidater vil blive kontaktet.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her