Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager - Legetøj

Entertainment Trading søger en erfaren Key Account Manager inden for varekategorien ”Legetøj” & "Private Label" elektronik produkter. Du får det overordnede ansvar for salg af legetøj & private label produkter, og skal varetage opsøgende erhvervssalg (B2B) i Skandinavien og resten af EU. Vi sælger både egne importerede produkter samt mærkevarer. Du kan se et udvalg af vores egne importerede elektronik produkter her.

Vi har kunderne, men vil gerne have endnu flere, og du skal hjælpe os! Vi har også produkterne, den bedste service og en super professionel organisation til at bakke dig op. Derfor har vi brug for en ildsjæl som dig, hvor salg er en stor del af dit dna og hvor du på energisk vis formår at være vedholdende i dit opsøgende salgsarbejde. Dit salgsdrive skinner igennem, og du formår at levere en fremragende salgspitch, synliggøre behov og endeligt - lander salget.

Som vores nye Key Account Manager bliver du ansvarlig for et mindre antal eksisterende kunder, men det er vigtigt at du er i stand til at opbygge og udvide egen kundeportefølje. Dine primære opgaver er opsøgende salg via besøg, telefon og e-mail til udvalgte, potentielle kunder samt ordrebehandling.

Nøglekompetencer

  • Du har et enormt drive, da det er dig der skal være med til at udvikle disse produktgrupper til det næste niveau. 
  • Du har kendskab til branchen inden for legetøj i Skandinavien, og gerne i andre EU lande.
  • Du har mindst 3 års erfaring som Account Manager / Key Account Manager.
  • Du kender alt til sæsonsalg af legetøj og ved, at det kræver, at man planlægger julekampagner allerede i januar. 
  • Det er en fordel hvis du har arbejdet med private label / egen import af legetøjs produkter, men ikke et krav.
  • Du har stor erfaring med opsøgende salg via telefon og e-mail og trives med at tale i telefon og sælge i et åbent kontormiljø.
  • Du arbejder målrettet med at skabe tillid og bygge vedvarende relationer til beslutningstagere.
  • Du er i besiddelse af stærke talegaver og skarpe ører og formår at konvertere leads til købene kunder.
  • Du er motiveret, vedholdende, målrettet og resultatorienteret i det arbejde og god til at se muligheder.
  • Du trives i en hektisk hverdag.
  • Du taler og skriver som minimum engelsk på forhandlingsniveau. Kommunikerer du på andre sprog, er det en klar fordel.

Vi tilbyder Et selvstændigt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor der er rig mulighed for udvikling.

Hertil vil du få berøringsflade i organisationen, da du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af salgsteamet og indkøb. Da vi er en stærkt ekspanderende organisation vil der opstå nye muligheder i stillingen. Yderligere tilbydes grundløn + provision, kantine- og frugtordning og en masse andre personalegoder, som du kan læse mere om her.

Har du lyst til at arbejde med spændende og ansvarsfulde opgaver i et professionelt, ungt team i en resultatorienteret og internationalt ekspanderende virksomhed — som bare er lidt vildere end alle de andre, så send os en ansøgning i dag : )

Arbejdssted er på vores hovedkontor i Nørresundby. Alternativt er der mulighed at arbejde fra vores kontor i Vejle, hvor du dog må forvente at skulle være på hovedkontoret minimum 2 dage om ugen.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.