Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager med fødevareerfaring

Firmabeskrivelse

Hvad siger du til en unik mulighed for at sætte dit præg på vores videre udvikling? Med udgangspunkt i din faglighed og passion for salg, vil det blive din fornemste opgave at bidrage til vores nuværende og kommende kunders tilfredshed.

Er du serviceminded, forretningsorienteret og vedholdende, så er du kollegaen vi søger.

Eurofins Steins Laboratorium A/S udfører kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser og konsulentydelser med fokus på fødevare-, foder-, agro- og mejeriindustrien. Her tester vi blandt andet for næringsindhold og kvalitative indholdsstoffer, samt for uønskede stoffer og mikrobiologiske organismer. Vi hjælper fødevarevirksomheder med at finde vej gennem regler og lovgivning, blandt andet gennem mærkningskontrol af fødevarer. Som en del af verdens største laboratorievirksomhed, er vi med til at skabe høj sikkerhed inden for fødevarer og foder.

Jobbeskrivelse

Hos Eurofins Steins søger vi lige nu en person med en naturvidenskabelig uddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende , som kan vedligeholde og udvikle vores forretning indenfor en række fødevaresegmenter. Du vil få ansvaret for relationsopbyggende salg af vores produkter og ydelser, hvor din faglighed i høj grad vil komme i spil. Vi arbejder for nogle af Danmarks største fødevarevirksomheder og har kunder i hele værdikæden fra jord til bord, så din faglige forståelse kommer til at spille en central rolle, da det forventes at du kan vejlede kunderne om vores ydelser. Desuden vil du gennem din åbne og imødekommende personlighed have ansvaret for vedligeholdelse af de eksisterende kunderelationer inden for blandt andet områderne fødevareingredienser, bryggeri, vin, æg, cerealier, konfekture m.m. Vi ser derfor gerne at du har minimum 3 års erfaring med relationsopbyggende salg og service til fødevarebranchen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Vedligeholde og udvikle relationer til eksisterende kunder gennem forskellige aktiviteter, herunder regelmæssige kundemøder og rådgivning på mail og telefon
  • Identifikation af nye kundeemner og opsøgende salg til disse
  • Samarbejde med kundeservicefunktionen om at sikre kunderne levering af de aftalte ydelser og services
  • Sikre at indgåede aftaler klargøres til implementering i IT-systemer og overdrages til kundeservice og laboratorier for effektiv levering til kunderne
  • Holde dig fagligt opdateret indenfor dine ansvarsområder, så kunderne ser dig som en kompetent samarbejdspartner

  • Du har et stort drive og formår at skabe resultater. Som person er det vigtigt at du har gåpåmod, er fleksibel, udadvendt og arbejder målrettet og systematisk. Du er kvalitetsbevidst og har fokus på detaljerne. Du befinder dig godt i samspillet med kunderne og er med til at sikre kunderne et højt serviceniveau.

    Kvalifikationer

    Vi forventer at du:

  • Har en naturvidenskabelig uddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende.
  • Du har erfaring med relationsopbyggende salg og service og kan begå dig på alle niveauer i en organisation.
  • Har interesse og flair for IT systemer og mestrer Excel, Microsoft CRM, etc
  • Er forretningsorienteret, kan forhandle og er serviceminded
  • Er god til at kommunikere på dansk og engelsk

  • Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.