Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager- salg

Intra Juvél søger
Key Account Manager

Bliv nøglespiller på et nyt hold
Du bliver nøglespiller i nyt salgsteam, hvor du med reference til salgs- og marketingdirektøren, bliver ansvarlig for at udvikle det strategiske samarbejde med en række af vores nøglekunder.

Din primære opgave bliver, i samarbejde den øvrige salgsstyrke, at udvikle samarbejdet og naturligvis salget. Du fungerer som kommerciel udvikler, og rådgiver løbende dine kunder om sortimentsoptimeringer, kampagner, specifikke aktiviteter samt bygger stærke relationer.

Du bliver ansvarlig for alle forhandlinger med dine nøglekunder. Som KAM ved du, at det er tallene som tæller – men at den troværdige relation er en forudsætning for at opnå succes. Du får din gang på hovedkontorerne, og det bliver afgørende for din succes, at du forstår at skabe interesse for Intra’s produkter.

Dine primære opgaver er at:

  • Opbygge og udvikle relationer med kunderne baseret på fælles forretningsmæssige mål
  • Udarbejde strategier og planer for eksisterende og potentielle kunder
  • Analysere, udarbejde og eksekvere kundeplaner, kampagner til kunderne i tæt samarbejde med kunden
  • Være ansvarlig for budgetlægning, årsaftaler og opnåelse af målsætninger
  • Gennemføre og følge op på strategiske salgsprojekter 

Erfaring med salg og/eller markedsføring overfor VVS-Grossister og/eller køkkenkæder.

Du har allerede nogle års erfaring inden for salg til og forhandlinger med de danske VVS-Grossister og/eller køkkenkæder. Alternativt har du arbejdet som produktchef eller kategorichef hos en af disse og brænder nu for at komme endnu nærmere fronten, hvor produkt- og kampagneplanerne bringes i spil. Du har under alle omstændigheder indgående kendskab til beslutningsmønstrene i disse brancher, og du ved, hvilke virkemidler der efterspørges.

Det er afgørende for din succes, at du kan opbygge langtidsholdbare relationer gennem en troværdig dialog og faktabaseret rådgivning. Din arbejdsform er præget af en metodisk og struktureret tilgang til opgaven og, du er selvkørende når det gælder fremskaffelse af data gennem virksomhedens ERP-system, analyser og ikke mindst udarbejdelse af præsentationsmateriale.

Nøgleposition hos kendt brand i branchen

Du tilbydes en nøgleposition hos én af Danmarks førende leverandører af køkkenvaske og sanitetsprodukter. Jobbet indebærer stort ansvar og frihed, og virksomhedens velkendte navn og brand samt position sikrer gode forudsætninger for at få succes med opgaven.

Attraktiv gagepakke, som indeholder fast løn efter kvalifikationer, mobiltelefon, computer samt firmabil.
 
Om Intra
Intra er en designorienteret virksomhed med store kompetencer når det gælder rustfrit stål. Vi udvikler produkter til køkken og offentlige toilet- og baderum, som del af den internationale industrikoncern Teka Industrial S.A, der globalt set er en af de ledende producenter af vaske, armaturer og hvidevarer. Vi har dermed en solid basis til at gøre det, vi er bedst til: udvikling og produktion af innovative designprodukter.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her