Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Key Account Manager - Unopark

Kan du sikre den fortsatte vækst hos et nytænkende parkeringsselskab der netop er kåret til Børsen Gazelle 2020? Har du talegaverne i orden, og kan du skabe nye relationer gennem troværdighed og engagement i kundernes behov? Så er det måske dig, vi mangler til at udfylde rollen som Key Account Manager hos UnoPark.

Netop nu leder vi efter en kandidat, der kan se fordelene i at arbejde i en virksomhed, hvor rammerne ikke er alt for faste. Som key account manager hos UnoPark ApS har du stor medbestemmelse, og du kommer i høj grad til selv at præge din hverdag – og derfor er det vigtigt, at du kan motivere dig selv og samtidig inspirere andre til at yde deres bedste. Du vil blive en del af en mindre salgsafdeling i en voksende virksomhed, hvor vi først og fremmest mener, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Primære arbejdsopgaver:
Som Unoparks nye Key Account Manager skal du primært håndtere det opsøgende salg, og dine vigtigste opgaver vil være:

  • Opbygning og udvikling af ny kundeportefølje
  • Implementering og håndtering af indgåede aftaler
  • Løbende kundepleje
Hvem er du?
Du er initiativrig og talestærk, og som key account manager er dit mål at skabe værdi for kunderne, så relationen med UnoPark ApS bliver god og langvarig – i den forbindelse lægger vi vægt på, at du:
  • Elsker at tale med mennesker og yde den bedste service
  • Drives af at nå dine mål og skabe resultater
  • Arbejder vedholdende med dine kunder for at nå i mål
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor resultater skabes i fællesskab
Derudover forventer vi, at du har en udadvendt og opsøgende tilgang til både kunder og kolleger, og ikke mindst at du formår at sætte dig selv i gang og tage fat, hvor der er behov for det.

UnoPark – fællesskab og ansvar i en sjov hverdag
Som key account manager hos UnoPark får du ansvaret for din egen arbejdsdag, og på kontoret vil du møde et dedikeret og engageret fællesskab, som kæmper i flok og har det sjovt.
Med stillingen følger en attraktiv lønpakke med mulighed for bonus.

Om Unopark
Unopark er et danskejet parkeringsselskab, der siden 2012 har ydet en høj parkeringsservice for kunder i hele landet. De har base i København, men varetager parkeringskontrol og udlejning af p-pladser på tværs af både byer og landsdele, og det betyder, at de kan administrere dit parkeringsareal, uanset hvor i landet det befinder sig. De samarbejder med boligselskaber, andels- og ejerforeninger, små erhvervsdrivende og store virksomhedsdomiciler, ligesom de håndterer parkeringskontrollen i både indkøbscentre og parkeringskældre – og vi hjælper desuden privatpersoner med at udleje enkelte p-arealer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup  på tlf. 71747478. Opstart ønskes hurtigst muligt, ansøgninger behandles løbende og vi ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

DEDIKATION - Hire for attitude Train for skills!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.