Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kirke- og kulturmedarbejder/ sognekoordinator ved Voer Herred pastorat, Horsens Provsti

Stillingen som kirke- og kulturmedarbejder i Voer Herred Pastorat opslås hermed til besættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter.

Stillingen er nomineret 22 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset for 1 år, men med mulighed for forlængelse.

Voer Herred Pastorat består af 6 sogne, 4 menighedsråd og tre præster. Pastoratet har 8.263 indbyggere hvoraf 6.965 er medlemmer af folkekirken. Menighedsrådene har en vision om at skabe et velfungerende storpastorat, der samarbejder på tværs af sognegrænser og faggrænser med respekt for det lokale særpræg og de forskellig tilknytninger der er til de enkelte sognekirker.
Pastoratssamarbejdet startede i februar 2017.

Vi søger en medarbejder, der
• kan indgå i et konstruktivt samarbejde med kirkens præster og øvrige personale,
• har kompetencer inden for undervisning, kommunikation, diakoni og musik,
• kan og vil arbejde med mennesker i alle aldersgrupper.

Der er tale om en blækspruttefunktion, som kræver stor fleksibilitet, samarbejdsevne og selvstændighed. Du vil selv komme til at sætte dit præg på stillingen.
Der er et ønske bistand til præsterne, menighedsrådene og koordinering af pr aktiviteter som hjemmeside, Facebook, kirkesider m.v. Det vurderes, desuden, at en sognekoordinator vil kunne fremme og støtte samarbejdet på tværs. Koordinering af aktiviteter og samarbejde i de 6 sogne er en ny arbejdsopgave, der ikke tidligere har været tilstede. Menighedsrådene i pastoratet vurderer, at det frivillige arbejde i pastoratet vil få bedre muligheder hvis den administrative koordinering kan ske professionelt.
Der er ligeledes et stort ønske i pastoratet om at kunne give arbejdet med børn/unge samt de diakonale opgaver et løft. Herunder at medvirke ved undervisning af minikonfirmanderne.

Arbejdsområderne kan bl.a. omfatte:
• Koordinering af aktiviteter på tværs af sognene i samarbejde med præsterne
• Koordinering og rekruttering af frivillige og det frivillige arbejde
• Udvikling af kirkens diakonale arbejde
• Planlægge og udføre undervisning af konfirmander, minikonfirmander samt arrangementer for børn
• Opbygge nye tiltag og igangsætte disse for relevante målgrupper, herunder videreudvikle samarbejde i pastoratet
• Kommunikations- og PR-opgaver

Det vigtige er at du enten allerede har kompetencerne til de skitserede opgaver, eller har mod på at lære det. Vi er åbne for vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund; akademiker, lærer eller lignende.

Vi søger en kollega, der:
• Har relevant uddannelse og erfaring inden for kristendomskundskab, kirkemusik og kirkefaglighed
• Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
• Brænder for kirkens liv og vækst og har lyst til at arbejde med mennesker i alle aldre
• Er god til at arbejde selvstændigt og kreativt
• Har syn for, hvordan kirken kan bruge de sociale medier, hjemmeside, Facebook o.lign.
• Har musiske og kreative evner

Ansættelse sker ved Voer Herred Pastorat, Ørridslev menighedsråd, Præstevænget 17, 8732 Hovedgård
Yderligere oplysninger fås hos sognepræst Anne Marie Vrang Poulsen via telefonnummer 7566 1208.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder.
Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.
Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgerens kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som sognemedhjælper, jf. cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner. Formålet med ækvivaleringen er at fastslå, om der er behov for supplering af den valgte ansøgers kompetenceniveau.


Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere sit kompetenceniveau, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 273.258 kr. – 362.068 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 286.922 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.
Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansættelsesprocedure:
• Ansøgningsfrist: 16. februar 2018 kl. 12.00.
• Ansøgningen sendes til 8044fortrolig@sogn.dk og stiles til Voer herreds pastorat
• Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. og 22 februar 2018
• De første tre måneder af ansættelsen vil være gensidig prøvetid.
• Der vil blive indhentet børneattest samt eventuelt referencer


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her