Kirketjener søges

En stilling som kirketjener ved Bangsbostrand Sogn er ledig.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Stillingen er på 20 timer pr. uge

 

Kirketjeneren har primært arbejdsområde i Hånbækkirken – og skal varetage følgende kerneopgaver:

  • kirketjeneste ved kirkelige handlinger
  • rengøring og vedligehold af kirken og de tilhørende lokaler
  • pasning og tilsyn af bygning og udearealer ved Hånbækkirken
  • servicering i forbindelse med mødevirksomhed
  • der kan også forekomme tjenester ved Bangsbostrand kirke

 

 

Vi søger en medarbejder der kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og fleksibel.

 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 249.025 – 321.112 kr.

Fikspunktet er 249.025 kr. (31.3.2012 niveau for en fuldtidsstilling)

Der ydes rådighedstillæg, der årligt udgør 23.500 kr. (31.3.2012 niveau for en fuldtidsstilling).

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

kontaktperson Lisbeth Dørum tlf. 30 31 56 79

eller daglig leder Niels Ole Sørensen tlf. 24 63 36 36

 

Ansøgning med relevante bilag sendes til Bangsbostrand menighedsråd pr. mail på 8479fortrolig@sogn.dk senest den 23. april 2018


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her