Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klientsagmedarbejder

Kriminalforsorgen Hovedstaden søger en administrativ medarbejder til klientsagsbehandling.  
 
I Kriminalforsorgen Hovedstaden, Klientsagsbehandlingsenheden er der et vikariat til en admini-strativ medarbejder.  
 
Om jobbet  
Du skal foretage konkret sagsbehandling vedrørende anmeldelse til fængsel eller elektronisk over-vågning, indkaldelse til afsoning samt overførsel mellem institutionerne af klienter. Ved varetagel-sen af opgaverne skal der lægges vægt på at sikre koordinerede klientforløb på tværs af institutio-ner, områder og i forhold til omverdenen. Endvidere skal du foretage især den indledende sagsbe-handling i forbindelse med klienters ansøgning om udsættelse med afsoningen.  
Som led i arbejdet forventes det, at du udfærdiger afgørelser og notater. Opgaverne indebærer en del telefonisk kontakt med klienter og advokater samt et tæt samarbejde med Kriminalforsorgens øvrige områder, institutioner og politiet.  
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med områdets resocialiseringsmedarbejdere og juridiske med-arbejdere.  
 
Hvem er du  
Vi ser gerne, at du:  
• Har solid erfaring med koordinering og administration og har gode samarbejdsevner  
• Har erfaring med anmeldelse, indkaldelse mv.  
• Er skarp til både mundtlig og skriftlig kommunikation  
• Er særdeles velbevandret i MS Office pakken  
• Trives i en travl hverdag og er serviceminded  
• Er initiativrig  
• Er selvstændig  
• Arbejder struktureret  
 
Om Kriminalforsorgen Hovedstaden  
 
Kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, 1 åbent fængsel, 1 udrej-secenter, 6 arresthuse, 4 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i Køben-havn, i Nordsjælland, Bornholm og på Færøerne.  
Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejde-re. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk  
 
Adresse  
Arbejdspladsen er beliggende Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.  
 
Er du interesseret  
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2018 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.  
For flere informationer om jobbet kan du kontakte Områdechef for Klientsagsbehandling, Marian-ne Secher på tlf. 51513035.  
 
Tiltrædelse  
Snarest mulig.  
 
Ansættelsesvilkår  
Stillingen er et vikariat, foreløbig indtil udgangen af oktober 2018.  
Ansættelse sker i henhold til indgået organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat og OAO-S-fællesoverenskomsten.  
 
Derfor bedes du ved en eventuel samtale give samtykke til, at vi må tjekke dig i det Centrale Kriminalregister.  
Ansøgningen bedes sendt elektronisk via linket ”Søg stillingen!”.  
 
Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og dermed, at du kommer i betragtning til den ledige stilling.  
Alle interesserede opfordres – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her