Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klimatilpasningskoordinator

Arbejdssted: Klima og bæredygtighed, Miljøområdet, By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid

Ansættelsestidspunkt: 1. maj 2018 eller snarest muligt

Hvad kan vi tilbyde:

I Kolding Kommune er vi i fuld gang med en række spændende opgaver på klimatilpasningsområdet og nye, der skal have luft under vingerne. Vi har derfor brug for en engageret kollega der kan indgå i et ambitiøst arbejde med at klimatilpasse i kommunen. 
 
Vi er særligt optaget af, at projekterne skal skabe merværdi for borgerne, således at vi ikke kun håndterer vand, men også ser nye muligheder. Vi anvender det nye vejr som afsæt for at skabe attraktive byrum, boligområder, natur og rekreative områder til gavn for borgerne. Det gør vi i et velfungerende samarbejde med BlueKolding (forsyningsselskabet), herunder har vi forpligtiget os i en fælles platform, som vi kalder klimavand.dk, hvor du kan læse mere om vores projekter og samarbejde. 
 
Stillingen som klimatilpasningskoordinator i Kolding Kommune giver den rette kandidat stor mulighed for medindflydelse både på organiseringen af arbejdet og på Kolding Kommunes håndtering af klimatilpasningsindsatsen. I 2018 vil der udover fokus på merværdier være særligt fokus på at skabe gode rammer for projektlederne ift. projektstyring og koordinering mellem projekter. Dette vil i høj grad være gennem sparring til pt. 6 komplekse klimatilpasningsprojekter så der fortsat understøttes lokal involvering, tidsplan, synergikrav og økonomi. Vi har brug for en kollega, der ved hjælpe af systematiske evner og interne formidlingsevner er med til at udvikle, koordinere og skabe synergi mellem projekterne og være med til at bygge merværdi ovenpå. 

Kvalifikationer:
Vi har en forventning om, at du:  
  • Er akademiker – måske ingeniør, landskabsarkitekt eller lignende 
  • Har erfaring med klimatilpasning eller anden relevant erfaring 
  • Har stor erfaring med projektledelse og gerne porteføljeledelse 
  • Har gode formidlingsevner   
  • Er god til at skabe resultater på tværs af fagligheder 
  • Har evne og vilje til at gøre en forskel 
  • Gerne har erfaring med at arbejde i en offentlig og politisk organisation 
  • Er holdspiller med evne og lyst til at løse opgaver på tværs af fagligheder 
  • Gerne erfaring med udbud, projektering og anlæg af klimatilpasningsopgaver  
  • Gerne har proceserfaring og interesse for borgerinddragelse 

Hvem er vi?
Organisatorisk er Klima & Bæredygtighed placeret i Miljøområdet i By- og Udviklingsforvaltningen sammen med afdelingerne Natur & Vand, Industri, Jord & Grundvand samt Landbrug. I alt er vi ca. 50 medarbejdere i Miljøområdet og ca. 225 administrative medarbejdere i By- og Udviklingsforvaltningen. I miljøområdet er der en nogenlunde ligelig kønsfordeling og en bred uddannelses- og erhvervsmæssig erfaring, hvor hovedparten er akademikere. 
 
I Klima og bæredygtighed er vi 11 medarbejdere, som i høj grad arbejder med projektledelse på tværs af Miljøområdet og forvaltninger. Det at arbejde projektbaseret og på tværs af fagligheder er noget, vi værdsætter højt, ligesom vi synes det skal være sjovt og også gerne lidt udfordrende at gå på arbejde. Vi fungerer i en dynamisk, inspirerende atmosfære med høj aktivitet og gode udviklingsmuligheder. Vi lægger stor vægt på værdier som trivsel, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid. 
 
Vi er en ambitiøs kommune, som har forpligtet os til at gøre særlige indsatser for en bæredygtig udvikling, og gerne går forrest med hensyn til nye metoder i opgaveløsningen eller nye tilgange til at involvere vores interessenter. Vi prioriterer i Miljøområdet at løse en række opgaver og projekter på tværs af afdelingsskel og forvaltninger for at sikre synergi, fleksibilitet og kompetenceudvikling.

 
Vi dækker i afdelingen primært følgende opgaver: Cirkulær økonomi, klimatilpasningsprojekter, myndighedsopgaver på energiområdet, ”Blå Plan Kolding” (spildevandsplan) samt andre myndighedsopgaver på spildevandsområdet, Grønne indkøb, Grønt regnskab og Agenda 21, samt EU-projekter om borgerinddragelse i klimatilpasning og bedre brug af byggeaffald. 
 
Kolding Kommune er områdets største virksomhed med omkring 8000 ansatte i fire forvaltninger. I Kolding står bæredygtighed højt på dagsordenen, og vi har store ambitioner for hele miljøområdet. Vi arbejder med afsæt i visionen ’Kolding - Vi designer livet’ og anvender designmetoder til at finde de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder, og andre samarbejdspartnere. 
 
I By- og Udviklingsforvaltningen styrker og udvikler vi Kolding Kommune som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer for både medarbejdere og samarbejdspartnerne. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling. 

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Sanne Munk Doll på telefon 20 45 35 51.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 28. februar 2018.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 13. marts 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her