Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinikassistent til Tandplejen i Haderslev Kommune

Tandplejen i Haderslev Kommune søger en deltids klinikassistent på Schaumannklinikken.  
 
Ansættelsen har en normering på 26,97 timer i ugen, svarende til en ugentlig arbejdstid på 29,6 timer, idet man har 20 ekstra årlige fridage ud over normal ferie og helligdage. De 20 fridage vil være placeret på skolefridage.
 
Vi søger stillingen besat fra den 1. november 2020 eller snarest derefter.

Tandplejen i Haderslev Kommune servicerer ca. 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere.
Godt 11.500 af vores patienter er børn og unge, resten er omsorgs- og specialtandplejepatienter. Vi er 43 ansatte, fordelt på fire behandlingsklinikker og en samlet tandreguleringsklinik.

Vi har et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt. Vores klinikker har en god standard, vi arbejder med TM-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.

Vi har velfungerende afdelinger med dygtigt personale og gode samarbejdsrelationer.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job med mange afvekslende arbejdsopgaver
  • Et job med mulighed for ansvar og en vis grad af selvstændige opgaver, herunder patientforløb i tæt samarbejde med tandlæge, alt efter kompetence og erfaring
  • Gode kollegaer, som altid står klar til at hjælpe.
Vi forventer, at du:
  • Har interesse for og lyst til at arbejde med børn og unge
  • Møder vores patienter i øjenhøjde og med et positivt sind
  • Er reflekterende og god til at give og modtage tilbagemeldinger.
Vi bor i et naturskønt område strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland. Vi har et ordentligt servicetilbud, et godt kulturelt tilbud og er trafikalt placeret i den sydlige del af Trekantområdet med kort afstand til motorvejen.

Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos overtandlæge Helle Svenning Jensen på telefon 74 34 80 18 eller mail: hesj@haderslev.dk

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest tirsdag den 20. oktober 2020 kl. 12.00.

Vi påtænker at afholde samtaler tirsdag den 27. oktober 2020.
 
Om Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.
 
Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.
 
Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.