Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kliniksygeplejersker til sygeplejeklinik under Bispebjerg-Nørrebro Hjemmesygepleje

Genindrykning

Har du lyst til at arbejde selvstændigt og med tæt borgerkontakt i sygeplejeklinik?
Vil du have en høj grad af selvtilrettelæggelse i din arbejdsdag?

Vil du gerne arbejde i fortrinsvis dagvagt 32-37 timer om ugen med en weekendvagt hver 4. uge?
Så skal du søge en af de nyoprettede stillinger i en af vores nyåbnede sygeplejeklinikker.

Du kommer til at

  • varetage klinikkens borgerbesøg i åbningstiden 8.00-15.00
  • blive en del af et fagligt forum med de øvrige kliniksygeplejersker, hvor I mødes hver 14. dag til faglig sparring
  • køre sammen med de udekørende sygeplejersker i hjemmesygeplejen hver 4. weekend i dagvagt, hvor du vil dække et afgrænset område indenfor område Bispebjerg eller Nørrebro
  • deltage med alle sygeplejersker i ugentlige møder i hjemmesygeplejen, der omhandler faglig sparring, personalemøder, borgergennemgangsmøder eller undervisning

Vi har fire sygeplejeklinikker, der hører til Hjemmesygeplejen Bispebjerg-Nørrebro (BIN), hvor vi udfører mange forskelligartede sygeplejeydelser; heraf er sår- og kompressionsbehandling en hyppig forekommende ydelse.

Du kommer til at gennemgå et fast tilrettelagt introduktionsprogram, du får en fast mentor, der støtter dig i de første par måneder, og du får mulighed for at køre med på sambesøg ved vores kompetente videnspersoner, der har særlige faglige fokusområder fx indenfor sår, palliation, inkontinens mv.

Bliv en del af en spændende ny organisering med mulighed for kompetenceudvikling

Har du lyst til at få kursus i telemedicinsk sårvurdering, vil vi støtte dig i det. Der er også mulighed for diplommodul indenfor sår.

Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen BIN er i gang med en spændende ny organisering, hvor vi arbejder henimod et tættere fagligt samarbejde mellem faggrupperne for at sikre borgeren den højeste faglige kvalitet og kontinuitet i pleje og omsorgsydelser. Vi er i alt 350 ansatte, heraf 40 sygeplejersker.

Vi er optaget af høj sygeplejefaglighed, samarbejde og at skabe kvalitet for borgere i hjemmesygeplejen.

Vi har fokus på høj social kapital, vi prioriterer faglig sparring og kompetenceudvikling, så vi søger dig, der er interesseret i at lære nyt og lære fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Mødetid primært 7.30-15.30.

Ansættelse start 1. februar 2021 eller evt. før.

Mere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til gruppeleder Sofie Gottlieb Coumine Riis på 2022 6516 eller gruppeleder Rikke Bjerregaard Jensen på 2032 5912.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 19. januar 2020

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.