Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk diætist søges til Diætist-&Sundhedshuset Skive

Går du som diætist, og tænker på at blive selvstændig? Så er den bedste mulighed her:

Diætist-& Sundhedshuset er i rivende udvikling, hvorfor vi har brug for flere hænder, hoveder og smil. Vi søger en engageret medarbejder, som er uddannet klinisk diætist med erfaring, drive og ekspertise inden for kost og ernæring. Diætisten skal have lyst til at udvikle og afvikle nye tiltag, samarbejde med andet personale og vigtigst af alt: motivere og være med til at vores kunder opnår deres mål og ønsker.

Vi er en mindre kæde, som hører til den store fitnesskæde ”Fit&Sund” - fitness og Sundhedshus samt ”proAktiv” – fysioterapi. Her er derfor masser af kollegaer og samarbejdspartnere og mulighed for tiltag og udvikling.

Om stillingen

Vores nye kollega skal arbejde med individuel og gruppebaseret kostvejledning samt undervisningsforløb for en bred målgruppe med forskellige udfordringer og behov. Arbejdspladsen vil være ved Fit&Sund/ proAktiv i Skive. Arbejdstiden er fleksibel og kan variere efter ønsker og behov, det aftales indbyrdes. Deltidsstilling, med fuldtid som potentiale.

Det forventes at man mindst 1 arbejdsdag pr. uge, arbejder til efter kl.16.00 (man kan selvfølgelig møde senere denne dag).

Vi har forventning om, at du indgår i et team bestående af 14 fysioterapeuter samt personlige trænere. Du deltager i vores fælles møder, hvor vi planlægger fremtidige samarbejdsopgaver samt udvikler nye koncepter i huset

Det er vigtigt, at du ser dig selv som innovativ og iværksætter, med drive og ønske om ”til dels” at blive selvstændig. Der vil være hjælp i processen samt løbende opfølgning og kontakt fra ligesindede kollegaer. Du står derfor ikke alene, som i en anden selvstændig jobsituation


Du opstarter med en grundløn det første ½ år inkl. provision, efter ½ år bliver du selvstændig med god resultatorienteret løn, med mulighed for selv at planlægge din dag, og stort potentiale i samarbejde med gode kollegaer i et stærkt team


Vi ønsker en medarbejder som:

  • Uddannet klinisk diætist, kan fremvise autorisations ID (OBS: adgangskrav til stillingen!!)
  • Har erfaring med eller interesse i gruppebaseret og individuel kostvejledning
  • Har mod på at skabe, udvide og vedligeholde sin klientbase
  • Trives med forskelligartede opgaver og en travl hverdag
  • Er robust og arbejder godt selvstændigt, men også kan indgå i vores tværfaglige samarbejde med bl.a. fysioterapeuter og personlige trænere.
  • Kan tænke kreativt, finde nye løsninger og bidrage til udvikling og nytænkning.
  • Vil/ kan arbejde med markedsføring på fx sociale medier


Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Jane Agergaard, Klinisk Diætist på tlf: 2728 1886.


Vi tillader os at se bort fra ansøgere, som ikke kan fremvise autorisations ID, da dette er et krav til stillingen.


Ansøgning vedhæftet relevante bilag sendes pr mail: info@diaetistogsundhedshuset.dk


Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt eller efter aftale


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her