Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk diætist til Sundhedshus Amager

Har du en en ressourceorienteret tilgang til borgerne, som bunder i respekt og solidaritet – og en kreativ tilgang til sundhedsfremme?
Vi søger en klinisk diætist fra 1. marts 2018 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen, men ønsker du nogle få timer mindre er det også en mulighed.   
 
Sundhedshus Amager  
Sundhedshus Amager er et af Københavns Kommunes fem sundhedshuse. Vi har sundhedsfremmende tilbud til borgere over 18 år med KOL- og hjertesygdomme efter forløbsprogrammer – og genoptrænings- og rehabiliteringstilbud til borgere i alle aldre, hvoraf den største del udgøres af borgere over 65 år, oftest med komplekse, geriatriske problemstillinger. Vi er 48 ansatte, primært fysio- og ergoterapeuter, to sygeplejerske, to kliniske diætister og tre teknisk/administrative medarbejdere.  
 
Borgerne til KOL- eller hjerterehabilitering bliver henvist fra hospital eller egen læge, og tilbuddet til dem består blandt andet af fysisk træning og sygdomsspecifik undervisning samt vejledning i kost, motion, rygestop og samtaler om alkohol. Borgerne til genoptrænings- og rehabiliteringstilbud kan også modtage disse indsatser, hvis de ønsker det.  
 
Dine opgaver  
Dine opgaver består af individuel diætvejledning, kostundervisning på hold og afholdelse af praktisk madlavning. Holdtilbuddet består bl.a. i undervisning i sygdomsspecifik ernæring og indsatser rettet mod vægttab. Derudover skal du i mindre omfang holde indledende og afsluttende samtaler om mestring af ny livssituation med en kronisk sygdom og om sundhed på borgerens præmisser, og derudover skal du være tovholder for borgernes forløb. Forløbene planlægger du i samarbejde med borgerne med udgangspunkt i deres levede liv, håb og ønsker – og med henblik på at øge deres sundhed og handlekompetence.  
 
Dine kompetencer  
Du skal have erfaring med borgerrettet undervisning med en sundhedspædagogisk tilgang og erfaring med individuelle samtaler, hvor udgangspunktet er borgerens ressourcer, handleevner og tiltro til egen formåen med det mål at tage magten over livet tilbage. Og du skal have erfaring med diætvejledning til borgere med hjertekarsygdom, KOL eller geriatriske problematikker. Dertil kommer over/undervægtsudfordringer for borgere i genoptræningsforløb.  
 
Du skal synes, at en sundhedsfremmede tilgang til borgere med ovenstående problematikker er et spændende fagligt område, og du skal evne at finde det bedste tilbud til borgere med komplekse problemstillinger. Du skal have en ressourceorienteret tilgang til borgerne, som bunder i respekt og solidaritet – og en kreativ tilgang til sundhedsfremme. Du bringer tværfagligheden i spil både ved selv at være synlig i din faglige profil – men også ved at efterspørge den hos relevante faggrupper, således at du fremstår som en relevant samarbejdspartner.  
 
Derudover skal du trives med selvstændighed og indflydelse og i et vist omfang mestre at være selvplanlæggende. Du skal være god til at koordinere og have overblik i forhold til daglige arbejdsopgaver,  og du skal evne at indgå og opbygge relationer til borgere så vel som samarbejdspartnere.  
 
Vi tilbyder dig er et dynamisk sundhedshus med engagerede kolleger, som sætter udvikling af faglighed og arbejdsplads højt, har fokus på at udvikle arbejdsmiljøet og som sætter pris på fællesskab og gode kollegiale relationer. Du vil derudover få rig mulighed for faglig udvikling i form af fortløbende kollegial sparring, sidemandslæring, intern undervisning og eksterne kurser.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.  
 
Hvis du vil vide mere som stillingen, kan du ringe til sundhedshusleder Elsebeth Iversen på 2612 1321.   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 21. februar 2018
Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 26. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her