Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk farmaceut til medicingennemgange i Psykiatrien, Region Sjælland Sygehusapoteket, Slagelse

Brænder du for den patientnære kliniske farmaci i Psykiatrien? Så er du måske vores nye kollega.

Sygehusapoteket er aktuelt i rivende udvikling og er med til at sikre rationel farmakoterapi på sygehusene i Region Sjælland. Her spiller vi en stadig mere central rolle i det tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker og i samspillet med patienter.

Da en af vores farmaceuter har fået andet job i regionen, søger vi en fagligt velfunderet farmaceutkollega til en fast stilling på 37 timer fra 1. april 2021 eller snarest derefter.

Din primære arbejdsopgave vil være medicinanamnese og medicingennemgang, som vil skulle løses på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse. Opgaven deles med andre kollegaer, og de dage du ikke er på psykiatrisk akutmodtagelse, vil du have arbejdsplads på Sygehusapotekets kontor i Slagelse, Næstved eller Roskilde efter nærmere aftale. Du vil derfor kunne få delt tjenestested.

Dine arbejdsopgaver vil desuden kunne bestå af

  • Farmaceutisk telefonrådgivning af farmakonomer og andet sundhedspersonale på regionens sygehuse

  • Undervisning og fremlæggelse af såvel farmakologiske som øvrige lægemiddelrelaterede emner for sundhedspersonale

  • Tovholderrollen for udvalg under Den regionale Lægemiddelkomité, herunder arbejde med implementering af Medicinrådets behandlingsvejledninger og fastlæggelse af regionale rekommandationer inden for udvalgets terapiområde

Arbejdsopgaver løser vi i stor udstrækning regionalt og i et samarbejde med Sygehusapotekets øvrige funktioner. Farmaceutisk Service består i alt af 30 kliniske farmaceuter, to farmakonomer og en ledende klinisk farmaceut Du kan se frem til at blive en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø og være med til at gøre en forskel for patienter og personale på regionens sygehuse.

Vi forventer, at du har

  • Stor og velfunderet farmakoterapeutisk viden

  • Lyst til tværfagligt samarbejde og arbejder serviceorienteret og ansvarsfuldt

  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale, så dit budskab bliver klart forstået på alle niveauer

  • Initiativ og drivkraft til at igangsætte og gennemføre opgaver

  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, samt selvstændigt at prioritere dine opgaver

  • Godt humør og bidrager til at hver dag bliver en god dag

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med medicingennemgange, psykiatri, patientsamtaler og Sundhedsplatformen.

Vi er en dynamisk organisation, der løbende søger at udvikle såvel dine som Sygehusapotekets kompetencer og arbejdsopgaver, så vi kan være på forkant og være med til at præge udviklingen.

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst indgået mellem Pharmadanmark og Danske Regioner.

Ansættelsessamtaler i uge 9/10

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 225 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.