Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk koordinator søges til Medicinsk sengeafsnit A

Har du lyst til at arbejde med komplekse patientforløb med det hele menneske i centrum og brænder du for at skabe gode patientforløb med fokus på tværfaglighed og samarbejde mellem sektorer? Så er det måske dig vi søger til vores sengeafsnit.

Vi søger en sygeplejerske som har lyst til at være en del af vores team af kliniske koordinatorer. Som koordinator er du en vigtig del af det daglige arbejde på sengeafsnittet. Du har overblik over patienter der udskrives og indlægges i afsnittet. Samtidig har du blik for dine kolleger og er med til at understøtte deres arbejde med patienterne.   

Hvem er du:

  • Du har et par års erfaring som sygeplejerske
  • Du kan lide at arbejde tværfagligt i en travl klinisk hverdag
  • Du er bevidst om din egen betydning som rollemodel og kulturbærer for kollegaer
  • Du har lyst til løbende og konstruktivt at give feedback til dine kollegaer
  • Du kan holde overblikket i en travl hverdag, og har blik for der er bedst for hele hospitalet.


Hvad tilbyder vi:
  • Først og fremmest får du mulighed for at blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret speciale, hvor vi prioriterer det mono – og tværfaglige samarbejde.
  • Vi tilbyder dig en stilling på 37 timer om ugen. Du skal deltage i aften- og nattevagter og arbejde hver 3. weekend.
  • Introduktion til specialet
  • Du får mulighed for at være med til at forme og præge hverdagen i afdelingen
  • En alsidig hverdag med både koordinatorvagter og vagter i patientplejen.


Hvem er vi?
Medicinsk sengeafsnit A har plads til 31 patienter inden for specialerne geriatri, intern medicin og endokrinologi. Afdelingen er præget af et stærkt mono- og tværfagligt engagement, der kendetegnes af faglig stolthed, hvor kvalitet og sammenhæng i patientforløbende er vigtigt. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger, hvor fælles løsninger vægtes højt for at lykkes med kerneopgaven.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Funktionen som klinisk vejleder afføder et fast tillæg.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2021 eller hurtigst muligt.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Signe Bredsgaard på signlass@rm.dk, telefon nr. 7842 1806 eller
mobil nr. :+45 5142 8733.

Sidste frist for ansøgning er den 15. januar 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.