Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk lektor i Neurologi ved IRS Center Sydvestjylland

Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU) opslår i samarbejde med Sydvest Jysk Sygehus (SVS) et klinisk lektorat med 20 % forskningstid, som vil blive kombineret med en stilling som forskningsansvarlig speciallæge på Neurologisk afdeling, SVS, Esbjerg.

Baggrunden for denne stilling er et ønske om at opbygge en neurologisk forskningsenhed inden for klinisk, immunologisk og epidemiologisk neuroforskning samt at udvide den aktuelle forskningsbiobank på SVS og optimere afdelingens profil med henblik på at uddanne læger på kandidatdelen i medicin ved SDU.

Stillingen ønskes besat i 3 år med mulighed for forlængelse.

Forsknings- og uddannelsesopgaver

Arbejdet består i at fortsætte egen igangværende forskning, formidling og samarbejde med aktuelle forskningsmiljøer på SVS, vejledning af ph.d.- og medicinstuderende, samt ledelse og opbyggelse af en neurologisk forskningsenhed med forankring lokalt, men med fokus på regionale, nationale og internationale samarbejder. Den, der ansættes i stillingen, skal endvidere påregne at deltage i uddannelsen af studerende på kandidatuddannelsen i medicin, når denne etableres ved SVS.

SVS har patienten i centrum og prioriterer nærhed højt - vi vil gerne optimere kontakten med patienten. Vi ønsker derfor en forsker, som prioriterer patient/kliniknær forskning, og som inkluderer flere faggrupper i sin forskningsenhed. SVS ønsker de kommende år at udbygge biobanken med henblik på at gennemføre lokale og deltage i regionale samt internationale forskningsprojekter. Vi ønsker derfor en forsker med erfaring inden for biologisk forskning, og som kan biddrage med udbygning af biobanken. I kraft af at SVS påbegynder at uddanne kandidater i medicin, prioriteres studentermiljøet højt og vi søger derfor en ansøger med erfaring inden for vejledning af specialestuderende samt præ-graduate forskningsårs-studerende.

Forventninger til kvalifikationer

Den kliniske lektor skal have hovedansættelse som speciallæge ved Neurologisk Afdeling ved SVS Esbjerg, hvilket er en forudsætning for ansættelse. Det forventes, at ansøgere har bred neurologisk erfaring og forskningskompetencer inden for klinisk forskning, medicinske studier, biomarkører og epidemiologisk forskning. Ansøgeren forventes at have lyst til og erfaring med undervisning af lægestuderende, læger og tilgrænsende faggrupper samt faglig vejledning på alle niveauer. Lektoren vil i sin fremtidige færd blive støttet relevant af både afdelings, sygehus- og forskningsledelsen på SVS.

Potentielle ansøgere skal være kvalificeret på lektorniveau jf. gældende notat om stillingsstruktur for universiteterne.

Kontakt

Yderligere oplysninger kan fås hos Centerleder ved IRS Center Sydvestjylland: Torben Knudsen (e-mail: torben.knudsen@rsyd / tlf. 7918 3145) eller institutleder ved IRS: Rikke Leth-Larsen (rllarsen@health.sdu.dk / tlf. 6550 3913)

Ansættelsesvilkår

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket ”Søg stilling online” nederst på denne side. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde (som pdf eller docx filer):

  • Motiveret ansøgning
  • Curriculum vitae
  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af ph.d.-graden eller tilsvarende
  • En komplet og nummereret publikationsliste
  • 5 videnskabelige, peer-reviewede publikationer, ansøgeren ønsker inddraget i bedømmelsen af sine videnskabelige kvalifikationer. Bemærk venligst, at der skal vedhæftes én pdf- eller docx-fil for hver enkelt publikation
  • Undervisningsportefølje
  • En redegørelse for egen forskning og gerne en vision for fremtidig forskning

Se endvidere fakultetets vejledning for ansøgere på nedenfor angivne link.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vejledning for ansøgere


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.