Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Klinisk overlæge til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatrisk klinik i Næstved



Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved er en stilling ledig for klinisk overlæge. Funktionen er fortrinsvis knyttet til et børnepsykiatrisk udrednings-team. Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse fra 01.05.18 eller snarest derefter.

Kompetencer

Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med nedenstående kvalifikationer

  • Medicinsk ekspertise

  • Speciallægeanerkendelse, gerne suppleret med psykoterapeutisk videreuddannelse
  • Kommunikation

  • Erfaring og uddannelse inden for kommunikation. Det vil være en fordel, hvis ansøgeren kan indgå som underviser
  • Ledelse/administration

  • Det er ønskeligt, at ansøgeren kan indgå i administrative samarbejdsfora, og har ledelsesmæssig erfaring
  • Sundhedsfremme

  • Pædagogisk indsigt og viden som kan indgå i forældreundervisning m.v.
  • Akademiker

  • Det vil være ønskeligt, hvis ansøgeren har forskningsmæssig erfaring eller interesse
  • Professionel

  • Kunne arbejde selvstændigt herunder administrere egne ressourcer afbalanceret med de fordringer, der er af behandlingsmæssig, etisk og juridisk art

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved

    Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

    Børne-teamet varetager primært udredning og behandling af alle psykiatriske lidelser hos børn mellem 0-13 år. Ungeteamet varetager udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos unge mellem 13 og 17 år. Endvidere et ADHD-team, der varetager behandling af hele aldersgruppen.

    Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret, som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske felt, som det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

    Klinikken indgår aktuelt i et større mentaliseringsbaseret forskningsprojekt.

    Klinikken deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse

    Læs mere om klinikken her

    Arbejdsopgaver
  • Undersøgelses- og behandlingsopgaver
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer, uddannelse af yngre læger, og bidrage til at udvikle det akademiske miljø
  • Medansvarlig for planlægning og koordinering af patientforløb
  • Ansvarlig for vejledning, undervisning, rådgivning til forældre og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i bagvagtsfunktion for yngre læger

  • Vi tilbyder dig
  • En grundig introduktion
  • En afvekslende hverdag, hvor relationer til børn og familier er i centrum
  • Samarbejde i et kompetent, tværfagligt udviklende miljø
  • Deltagelse i afsnittets interne og eksterne konferencer og supervision

  • Løn og ansættelsesforhold

    Løn i henhold til gældende overenskomst.

    Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.

    Den kliniske overlæge refererer til klinikkens afsnitsledelse

    Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

    Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

    Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 16 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.

    Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.

    Afdelingen har et forvagtslag med funktion fra kl. 08.00-22.00 i Roskilde på alle dage samt bagvagt i beredskab. I Roskilde samarbejder afdelingen med voksenpsykiatrien, der har en døgnbemandet psykiatrisk akutmodtagelse PAM, der er åben for alle regionens borgere.
  • Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
  • Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
  • Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
  • Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
  • Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordstruede tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
  • I samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed, Region Sjælland har vi i afdelingen aktuelt ansat en forskningslektor, tre Ph.d.-studerende og en post doc. Læs mere om Forskningsenheden her

  • Yderligere oplysninger

    Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Peter Fleng Daniel og afdelingssygeplejerske Dorte Thustrup, 58 53 83 50 / 58 53 83 10 eller ledende overlæge, Ph.d. Jesper Pedersen, 51 16 79 99 med henblik på en uformel drøftelse.

    Ansøgning

    Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

    Ansøgningsfrist: 01.03.18

    Ansættelsessamtale 15.03.18

    Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

    ”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

    Om Psykiatrien
    Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

    Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

    Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her