På afdelingen for Led- og Knoglekirurgi på Rigshospitalet er vi inde i en af de mest spændende og udfordrende perioder i afdelingens historie. På en måde starter vi forfra, og derfor er her din enestående chance for at være med til at sætte dit præg på en afdeling.
Ny ledelse og nye rammer
Vi søger endnu en klinisk sygeplejespecialist til vores sengeafsnit. Du skal have lyst til at være med til at bygge en faglig stærk afdeling op, hvor der er fokus på fælles opgaveløsning, individuel udvikling og solidt sammenhold, det er derfor en fordel men ikke et krav, hvis du allerede har kendskab til vores speciale. Vi er en gruppe af dedikerede og dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som i den grad glæder sig til, at du også vil være en del af afdelingen.
Vi er en ny ledelse, og vi lægger vægt på en anerkendende ledelsesstil, og vil rigtig gerne have, at du som klinisk sygeplejespecialist er med til at sætte dit præg på afdelingen. Vi skal være sammen om at skabe de bedste rammer for arbejdet med vores patienter og deres pårørende.
Vi prioriterer, at vores kliniske sygeplejespecialister er med i plejen i forbindelse med oplæring og kompetenceudvikling af personalet, og det første år af din ansættelse vil det meste af dit fokus være på dette, sammen med afdelingens 2 andre kliniske sygeplejespecialister.
Vi arbejder målrettet med udvikling af sygepleje og patientforløb, både i vores sengeafsnit og i vores ambulatorium, og vi er i gang med en god fremadskridende proces – i denne stilling får man også en vigtig rolle i at fastholde denne udvikling.
Vores afdeling består i øjeblikket af 26 senge i Rigshospitalets nye Nordfløj. Vi har en studieunit, hvor vi har samlet de studerende, der er i praktik hos os, og hvor der er tilknyttet en klinisk underviser.
Vi har også et semi-intensivt afsnit med 6 sengepladser, hvor der ligger komplekse ortopædkirurgiske patienter, der kan være hæmodynamisk og/eller respiratorisk ustabile med behov for øget monitorering.
Sygepleje og behandling inden for højtspecialisteret ortopædkirurgi
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er en spændende afdeling bestående af højtspecialiserede områder indenfor ortopædkirurgien.
Vi behandler og yder sygepleje til patienter fra hovedsagelig Østdanmark, Færøerne og Grønland.
Vi har 5 sektioner bestående af:
- Tumorsektion, patienter med tumorer i knogler og/eller bløddele
- Rygsektionen, specialiseret rygkirurgi samt patienter med rygfrakturer og tumorer med/uden rygmarvsskade
- Traumesektionen, multitraumatiserede patienter fra hele Østdanmark
- Alloplastik sektionen, patienter med komplekse problemstillinger i forhold til infektion i eller flergangs revidering af hofte- og knæalloplastik
- Håndkirurgi – hvoraf de fleste patienter opereres ambulant
Hvem er vi: - Vi er et afsnit med et højt patientflow, og vi har patienter i alle aldre
- Vi er et afsnit med patienttyper, der kræver at vi bruger mange forskellige facetter af sygeplejen
- Vi er et afsnit, der er i gang med sygeplejefaglig opbygning med fokus på kerneopgaven
- Vi har en velfungerende studie-unit
- Vi er et afsnit, der tør tænke nyt og prøve noget andet
- Vi er et afsnit med et godt kollegialt samarbejde
- Vi er et afsnit som for nylig er flyttet i nye lokaler i Rigshospitalets nye Nordfløj og alle vores patienter har enestue med eget badeværelse
Hvem er du: - Du er uddannet sygeplejerske
- Du er god til at kommunikere, formidle og organisere
- Du evner både at have fokus på den grundlæggende og den specialiserede sygepleje
- Du trives ved at være sygeplejefaglig sparringspartner for dine kollegaer
- Du er god til at tænke i kompetenceniveauer
- Du har fokus på læring både for dig selv og dine kollegaer
Ansættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stilling er på 37 timer/uge med start den 1. marts 2021 eller hurtigst muligt.
Der kan forekomme vagtarbejde, hvis det giver mening i forhold til oplæring og uddannelse af sygeplejepersonalet.
Ansøgningsfrist: 22. januar 2021.
Hvis du har lyst til at besøge os og/eller høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til ledende oversygeplejerske Helene Williams på telefon 34 45 80 87.
Stillinger i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.